| | You’re the One – Una historia de entonces
Spanien, 2000
Instruktion og manuskript: José Luis Garci
Medvirkende: Lydia Bosch, Julia Gutierrez Caba, Juan Diego, Ana Fernandez, Manuel Lozano.
|
|
|
|
|
 |
| Berlinale 2001: Tilbage til rødderne | | | | You’re The One – (Una historia de entonces) og Little Senegal | | | | Skrevet den 17/2-2001 af Karsten Christian Laursen | | | | | Den ofte prisvindende spanske instruktør og forfatter, José Luis Garci præsenterer sin helstøbte hyldest til 40´ernes film,You’re the One - Una historia de entonces, og fra Afrika viser Rachid Bouchareb sin Little Senegal. Selvom vinderchancer givetvis også vil være uden for begge bud, er der mange gode grunde til at stifte bekendtskab med dagens to selvständige og helstøbte värker.
Den spanske instruktør José Luis Garci er også manuskriptforfatter, forfatter, producer og har sit sit eget landsdækkende filmmagasin på TV. Hans seneste film You’re the One - Una historia de entonces var Spaninens Oscar-indstilling til bedste udenlandske film i år, men klarede ikke cuttet. Istedet er den nu i Berlin, hvor Garci stiller op i konkurrencen om den 51. Guldbjørn.
 | You're the One
|
Tilbage til rødderne
I slutningen af 1940’erne tager den sørgende Julia til sin gamle barndomslandsby i det nordvestlige Spaninen. Hendes mand, der er en berømt maler, er blevet fængslet pga. hans modstand mod Franco-regimet. I landsbyen bor Julia på sine velhavende forældres herregård med tanten Gala og dennes svigerdatter Pilara, samt Piliaras 7-årige søn, Juanito. Mødet med disse, fortiden, den humanistiske og næsten kulturradikale, skolelærer Orfeo, samt den katolske præst Don Matías, der dog har en svaghed for Picassos kvinder, får Julia til at indse at livet kan fortsættes, selvom man mister sin elskede.
Som i gamle dage
Filmen er optaget, som var det i 40’erne. Den er derfor i sort/hvid og ligner stilistisk de gamle klassikere, som Garcis svaghed for er velkendt. Drengen Juanito i historien, der på hver premieredag sidder i den lokale bar og sluger Bergmann, Taylor, og alt hvad projektøren ellers oplyser på det magiske lærred, er faktisk tæt på instruktørens egne barndomsminder, forklarede Garci på pressemødet. “Jeg elskede biografen – det var min største passion og intet betød mere for mig”.
 | Billede fra You're the One
|
Skuespil i centrum
Det er ingen tvivl om hvor Garci vil hen. Vi skal tilbage til dengang, hvor kærligheden ses i den ulykkelige blondines øjne og biografen stadig er magisk og mere end underholdning. Stjernerne og særligt kvinderne blev forgudede, og det var her drømmene startede. Det er derfor også i høj grad skuespillernes film. I 40’erne var der stadig tradition for at betragte disse som filmenes egentlige kunstnere, medens instruktørens rolle stod længere i baggrunden. Garci bekræftede forholdet på pressemødet: “Denne film er et godt eksempel på, at skuespillerne er den absolutte drivkraft - og dette er en stor fornøjelse for en instruktør at opleve”. Men trods den beskedne instruktørs udtalelser, er det i lige så høj grad et velskrevet manuskriptet, der giver karaktererne liv i You’re the One.
Patos og venlighed
Temaerne er kærlighed, sorg og kunst og filmen undlader ikke at spille højt på alle tangenter til råde. Et nuanceret skift mellem sorg, glæde og humor sikrer filmen et publikumsvenligt udtryk på trods af dens ellers meget tålmodige tempo. Replikkerne fungerer både troværdige og storslående, som eksemplevis når den venlige lærer Orfeo, med vanlig skolemesters autoritet forlanger, at børnene skal gentage hans personlige motto: “Uddannelse er stærkere end selveste... atombomben”. Han selv er, ligesom Julia, interesseret i alle store kunstarter, derfor også den 7.: filmen, og makkerparrets entusiasme kan selv omvende en ortodoks katolsk præst, der på denne måde samtidig slipper ud af sin stereotype karakter, der mere end ofte har været behandlet i spansk film.
Ingen udsigt til guld
Modtagelsen af You’re the One har i hjemlandet ikke været overvældende, hverken hos publikum eller på den lokale Goya Film Festival, hvorfra Garci måtte gå tomhændet. Heller ikke udtagelsen til Oscarnomineringer blev opfyldt og filmens relativt simple temaer, det humanistiske budskab og hyldesten til de gamle film vil formentlig ikke være skarpt nok til at kunne bringe filmen helt til tops på årets Berlinale.
| | | | Næste side | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |     |
|
|
|
