 Copyright: Miracle Film | | | | | Juliette Binoche
Filmografi (udvalg)
Liberty belle af Pascal Kané, 1982
Je vous salue, Marie af Jean-Luc Godard, 1985
Rendez-vous af André Téchiné, 1985
Natten er ung (Mauvais sang) af Leos Carax, 1986
Tilværelsens ulidelige lethed af Philip Kaufman, 1988
De elskende ved Pont-Neuf af Leos Carax, 1991
Emily Brontës Stormfulde højder af Peter Kosminsky, 1992
Misbrugt (Fatale) af Louis Malle, 1992
Blå af Krzysztof Kieslowski, 1993
fortsættes…
|
|
|
|
|
 |
| Juliette Binoche: Intellektuel femme fatale | | | | Portræt | | | | Skrevet den 28/2-2001 af Jesper Vestergaard | | | | | “Jeg gør alt, hvad jeg kan for at beskytte mit privatliv. Det er min hemmelige have, og i alle haver er der blomster, der må forblive skjult.” Disse ord, som optræder i et interview med det franske blad "Question de femmes" i 1997, er de klareste den franske skuespillerinde Juliette Binoche har sagt om sit privatliv. Hvilke blomster hun må holde skjult i sin hemmelige have, er langt fra det eneste spørgsmål, der giver hendes personlighed en aura af noget mystisk og gådefuldt. Siden midten af firserne har hun brilleret og fængslet sine tilskuere med melankolsk charme, intellektuel udfordring og erotisk udstråling af meget sjælden karat. Med sine på en gang inderlige og distancerede præstationer er hun blevet indbegrebet af den moderne franske skuespillerinde. Med et hår, der er sort som ibenholt, og mørke øjne, der aldrig afslører for meget, er hun mystisk og dragende som en intellektuel femme fatale. Andre gange er hun med rødblussende kinder og sit charmerende lillepigesmil som uskylden selv.
 | Fra Tilværeslens ulidelige lethed og De elskende ved Pont-Neuf
| Fra teatret til filmen Juliette Binoche blev født ind i kunstneriske rammer. Det skete i Paris den 9. marts 1964. Faren, Jean-Marie Binoche, var teaterinstruktør og skulptør og moderen Monique Stalens skuespillerinde. Det gik dog ikke lang tid før den lille familie gik i opløsning, og allerede som fireårig kom Binoche på børnehjem, hvor hun voksede op. I et interview med The Daily Telegraph, november ’95 har hun fortalt, hvordan hun ikke kunne udstå børnehjemmet, men at det i det mindste lærte hende at være uafhængig og at lege og konstruere roller og en anden virkelighed for sig selv. Efter gymnasiet, hvor hun modtog et diplom i litteratur studerede hun dramatik og malerkunst ved Conservatoire de Paris. Hun havde sin professionelle teaterdebut allerede som 17-årig i en opsætning af stykket ”Le roi serment”. Godt i gang med sin teaterkarriere fik hun tilbudt sin første filmrolle i 1982 i Pascal Kanés Liberty belle. Selvom hun som ung var fast besluttet på, at hun hørte hjemme på teaterscenen, sagde hun alligevel ja til rollen. Flere roller fulgte, og i 1985, hendes 21. år, havde hun spillet med i syv film, herunder i Jean-Luc Godards moderne genfortælling af Jomfru Maria myten Je vous salue, Marie og hendes første hovedrolle André Téchinés romantiske drama Rendez-vous som den unge pige Nina, der skal spille Shakespeares Juliet. Kameraet som ven Overgangen fra teatret til filmen var en stor udfordring, men hun blev godt hjulpet på vej af dygtige instruktører, der lærte hende at elske filmen og kameraet. Fra starten af sin karriere var hun meget bevidst om hvilke roller hun ville have, og allerede i en tidlig alder havde hun arbejdet sammen med nogle af de st anerkendte instruktører i den nye franske generation af auteurs. Efter Godard og Téchiné blev det i 1986 til en rolle i Leos Carax’ anden spillefilm, Natten er ung. Efter denne film indledte hun et forhold til Carax, der holdt til De elskende ved Pont-Neuf. En eventyrlig historie, der havde premiere i 1991, hvor Binoche spiller en ung, hjemløs maler, der er ved at miste synet, og som møder kærligheden og ildslugeren Alex. Til det spanske filmmagasin Fotogramas fortalte hun i maj 1993: ”Leos Carax var den, der virkeligt lærte mig at elske filmen. I Natten er ung opdagede jeg kameraet, i André Téchinés Rendez-vous glemte jeg fuldstændigt,at det at det var tilstede, når jeg spillede…Kameraet er som en ven, som et menneske, der har sit eget liv,og som er afhængig af andre for at kunne leve. Det indfanger følelserne og beholder alt, hvad du giver det.” | | | | Næste side | | |
| Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | HeavenZanny 14-2-2003 17:11 | Enig det er forvirrende, men svært altid at adskille, når man kommenterer på noget ovenstående... måske en henvisning og nyt emne ? Nå men det var egentlig heller ikke så meget, hvad Michael sagde, som det var mit eget synspunkt... en skønhed kaldte han hende jo i hvert fald... og naturlig skønhed er også smukt - bare ikke på den der traditionelle beauty-queen / model måde, som nogle sætter så højt...
|
| Brodie4ever 14-2-2003 10:28 | Argh, det er lidt forvirrende når debatten under Cate Blanchett-emnet handler om Julia Roberts, og Juliette Binoche-debatten handler om Cate Blanchett.
Men ihvertfald, angående din kommentar "Kate er utrolig talentfuld og har meget udstråling, men smuk og feminin synes jeg ikke, hun er", så påstod Michael jo ingen af delene, men sagde derimod at hun var naturlig (hvilket måske i virkeligheden er et endnu større kompliment). For det er en sjældenhed blandt kvindelige filmstjerner - se blot Kate Winsletts tragiske forvandling. Og at smuk og feminin på nogen måde skulle hænge sammen er vist også et postulat. Personligt havde jeg aldrig lagt rigtigt mærke til hende, før jeg så hendes præstation i Tom Tykwers Heaven (selv om jeg ikke rigtigt fangede pointen i dobbeltgænger-symbolikken). Og om noget, er det da hendes androgyne udstråling, efter at de to på flugt lader lokkerne falde hos den lokale frisør, der afslører den naturlige skønhed. |
| HeavenZanny 7-2-2003 13:28 | Synes du har ret med hensyn til Juliette Binoche men ikke Kate Blanchett... Synes Kate er utrolig talentfuld og har meget udstråling, men smuk og feminin synes jeg ikke, hun er... Det er Juliette... Jeg ville nærmere sammenligne Juliette med Audrey Tautou, som jo selvfølgelig stadig mangler at lave nogle film for at jeg kan være sikker, men alligevel... Eller med Isabelle Adjani, som er ufattelig smuk uanset hvad hun spiller...
Ikke at jeg vil fornærme Kate, da hun som skuespillerinde er fremragende... |
| Michael Larsen 23-1-2003 11:04 | Juliette Binoche er en af de ganske få skuespillerinder, der ligesom Cate Blanchett, er naturlig i alt hvad hun gør. En skønhed der lyser indefra. |
|
| | |  |
|
 |
|