| | (Fra Ikingut)
BUFF 2001 Film i konkurrencen:
Animal Farm USA/Irland, 1999 Instrueret af: Jon Stephensen
Crazy Tyskland, 2000 Instrueret af: Hans-Christian Schmid
Ikingut Island, 2001 Instrueret af: Gísli Snær Erlingsson
Mirakel Danmark, 2000 Instrueret af: Natasha Arthy
Purely Belter England, 1999 Instrueret af: Mark Herman
Taking Moses for a Ride Finland, 2001 Instrueret af: Kaija Juurikkala
There´s only one Jimmy Grimble USA, 2000 Instrueret af: John Hay
Touched by an Angel Sverige 2001 Instrueret af: Christina Olofson
Læs mere: www.buff.nu
(Fra Purely Belter) |
|
|
|
|
 |
| BUFF 2001: Mylder i Malmø | | | | Reportage | | | | Skrevet den 16/3-2001 af Jesper Vestergaard | | | | | Med 92 film for både børn og unge har festivalen i Malmø betydning for både byen og for skandinavisk børnefilm i det hele taget. Der er flere stærke bud i festivalens konkurrenceprogram, som vi var 'hinsidan' for at se nærmere på. Med 18 år på bagen og i det sjette år som Sveriges officielle filmfestival for børn og unge er BUFF i Malmø ved at have fundet en passende formel. På fem dage vises 92 kort- og spillefilm, og der afholdes seminarer og workshops. Med størstedelen af filmprogrammet presset sammen på kun tre dage, er der hektisk aktivitet i Malmøs gamle bycentrum, hvor omkring 13.000 børn og unge, med skoleklasser eller som private, myldrer rundt mellem de fire biografer, hvor filmene vises. Fra Grønland til Island Blandt de otte film i konkurrencen kunne man torsdag se den islandske Ikingut og den britiske Purely Belter. Ikingut er instrueret af Gísli Snær Erlingsson, som nogen måske kender fra filmen Benjamin Due, der var i Danmark for et par år siden. I Ikingut lever Buas i en lille fiskerflække i på Islands nordkyst. Året er 1698, det er vinter, og isen er frosset til. To personligheder forsøger på hver deres måde at forklare og at dæmme op for den tiltagende nød, som de manglede fangstmuligheder fører til. Den ene er Buas’ far, der er byens godmodige præst, den anden sheriffens ubehagelige håndlanger Thorkel, der med ondsindet overtro jager beboerne en grundig skræk i livet. Begge må de forholde sig til, at Buas en dag ser et mystisk væsen i hvid pels komme i land over isen. Det mystiske væsen skræmmer alle i byen og får snart skylden for den tiltagende armod. Byens ulykke topper, da en lavine skyller ned over den. Mange bliver begravet under sneen, herunder Buas. Han bliver imidlertid reddet af det mystiske væsen, der blot viser sig at være en grønlandsk dreng godt polstret i isbjørnepels. På trods af det anderledes udseende og de ’mærkelige ord’, der kommer ud af munden på ham, bliver den grønlandske dreng og Buas venner, og Buas’ familie tager ham til sig. Thorkel falder på ingen måde for den pludselige afsløring, og han har stadig et godt greb om resten af beboerne i jagten på den fremmede, som de anser for at være en dæmon. Et utroligt effektivt spil i de rimeligt autentiske kulisser, specielt af Hjalti Runar Jonsson, der charmerer som Buas, gør historien nærværende, og filmen giver et fint perspektiv på nutidens angst for 'det fremmede'. Med udbredt brug af nærbilleder er rammerne sat for et stærkt og børnevenligt drama, der både byder på varme og gys. På trods af den islandske dialog med engelske undertekster vakte filmen og de stemningsmættede billeder noget nær enorm begejstring hos det svenske publikum. Filmen skulle efter sigende være indkøbt af Øst for Paradis til distribution i Danmark. Socialrealisme og sort humor i børnehøjde Det er noget nær udgangspunktet i det britiske konkurrencebidrag Purely Belter. Meget langt fra den skandinaviske børne- og ungdomsfilmtradition møder vi i en realistisk røverhistorie de to faderløse knægte Gerry og Sewell, der bor i Newcastle. De er begge omkring 15 og ingen af dem gider gå i skole. I stedet bruger de deres energi på at hustle sig til de 1000 pund, som to sæsonbilletter til det lokale fodboldhold koster. Allerede i den første scene er linien for deres fanatiske engagement lagt. Efter at have gravet midterpletten op fra Newcastle Stadion en mørk nat, retfærdiggør de deres gerning med et: ”If you can’t be a part of it, take a part of it!”. Med deres liv godt holdt nede i et socialrealistisk søle udvikler deres forsøg på at skaffe pengene sig. Bunker af andre problemer omkring tager også til. Men først og fremmest er det en fin og tilgængelig fortælling om to knægte, der mangler noget at lave og nogle til at sætte grænser for dem. Lidt pudsigt var det første billede, der viste sig inden filmen, det britiske censurskilt, der forbød børn under 15 at se den. Det gælder dog kun i England, og på trods af butikstyverier, indbrud og enkelte klip med hashrygning og stofmisbrug, så er det største rusmiddel de to knægte er forfaldne til fodbold og te med masser af mælk og en god del sukker – purely belter! Filmen er skrevet og instrueret af Mark Herman, der tidligere har haft begrænset succes med filmene Brassed Off og Little Voice, efter Jonathan Tullochs roman ”The Season Tickets”. | | | | Næste side | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |  |
|
 |
|