 | | | | | Kitano – Biografi
1947: Takeshi Kitano fødes d. 18 januar.
1965: Indskrevet på ingeniørhøjskolen i Meiji
1967: Forlader skolen og giver sig hen til hippielivet i Shinjuku
1972: Flytter til Asakusa, hvor han begynder at lære komedieskuespil, mens han arbejder som elevatorfører på Det Franske Teater, der er specialiseret i strip-tease. Senzaburo Fukami underviser Kitano i enkelte komedienumre.
1973: Begynder makkerskabet ’Two Beats’ med Jiro Kaneko, og optræder på Det Franske Teater under navnet ’Beat Takeshi’
1975: Debuterer på tv i programmet ’Raibaru Daibakusho’.
1980: debuterer som skuespiller i Makato-chan
1983: birolle i filmen Merry Christmas, Mr. Lawrence |
|
|
|
|
 |
| Takeshi Kitano: Kunstens altmuligmand | | | | Portræt | | | | Skrevet den 4/4-2001 af Karsten Christian Laursen | | | | | Takeshi Kitano er en af Japans mest markante nulevende kulturpersonligheder. Slog igennem som en del af stand-up komikerparret ’Two Beats’ i 70’erne, har nu 8 egne tv-programmer om ugen, har udgivet 60 bøger af både lyrik, prosa og essays, har præsenteret flere udstillinger af egne malerier, debuterede som skuespiller i 1980 og endelig som filminstruktør 9 år senere. Men provokatøren, revseren og kunstneren Kitano opfatter stadig tv-komikken som arbejde og film som en hobby. Begge dele er dog lige vigtige for den skabende proces.
 | Kitano bag kameraet
|
Ild og blomster
Takeshi Kitano fik sit store gennembrud med Hana-bi i 1997. Titlen er en opdeling af det japanske ’hanabi’, der betyder fyrværkeri. Hver for sig betyder ordene ild og blomster, og det er præcis de centrale symboler i, med få undtagelser, alle Kitanos film. På den ene side er de nemlig æstetiske kunststykker fulde af håb og på den anden oprørte, voldsomme og destruktive skæbnefortællinger. Eller sagt med andre ord: de handler om, hvad Kitano selv kalder for to sider af samme sag: livet og døden.
Pendulsvinget
”Efter Anden Verdenskrig har man i Japan beskæftiget sig alt for meget med parolen om, at livet skal leves her og nu, uden at være opmærksom på dødens realitet. For mig er døden lige så vigtig som livet”, har Kitano udtalt. ”Jeg betragter livet og døden som hver sin ende af pendulets svingning. Jo mere man bliver opmærksom på dødens tilstedeværelse, jo mere intenst kan man leve sit liv.” Med samme teori forklarer den 54-årige japanske instruktør forholdet mellem at lave seriøse film og tv-komik: ”For mig er komikeren og filmskaberen også de to ender af pendulet. Jo mere du svinger den ene vej, jo stærkere bliver du i stand til at svinge til den anden. Det er f.eks gennem tv og komedie, at jeg er i stand til at bibeholde min spontanitet, som er nødvendig for mig i filmene.”
 | Fra et af Kitanos mange tv-shows
|
Vold, kunst og humor
I stort set alle Kitanos film spiller ’yakuzaen’ (den japanske mafia) en større eller mindre rolle. Enten spiller Kitano selv en del af den, eller han bekæmper den som lovens lange arm. Filmenes kunstneriske kvaliteter opstår ofte i spændingsfeltet mellem den uhyre realistiske vold og de lange afventende og lydløse scener, hvor man ikke ved om det næste, der gives ud, er blomster eller øretæver. Kitano har også en særlig evne til at skære mange centrale passager ud og kun vise konsekvenserne, så man selv må forestille sig forløbet. Det er især dette forhold der skaber den underspillede og latente humor – den overspillede er Kitano imidlertid heller ikke bleg for og kan pludselig falde-på-halen, som en japansk udgave af Chaplin.
| | | | Næste side | | |
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Mdshorit
19-3-2012 03:54 | love this post especially as an rtsiat and someone interested in going to japan for a bit. i'm not quite sure about yayoi kusama's history but i think it's similar to murakami's statement about going elsewhere and then returning to japan.i'd love to hear more from everyone about other contemporary japanese rtsiats i'm afraid i'm a bit limited on this one kusama, murakami, nara, etc. |
|
| | |     |
|
|
|
