| | Hongkong tidslinje
1909: første Hongkong-film
1933: Første cantonesiske (dialekt talt i Hongkong) lydfilm.
1937: Japan invaderer Shanghai
1940: Bruce Lee fødes
1941: Hongkong besættes af Japan
1949: Første film om legenden Wong Fei-hung
1954: Jackie Chan fødes
1963: Engelsk undertekstningslov
1970: Et af Hongkongs største filmselskaber, Golden Harves, dannes.
1973: Bruce Lee dør
1973: John Woos debut
1975: Black Magic
1982: Zu: Warriors
1986: A Better Tomorrow
1990: Once Upon In China
1991: Sex and Zen
1994: Chunking Express
1997: Happy Together på Cannes
1997: Hongkong overgives af England til Kina
1999: Golden Harvest i krise
2000: Ang Lee vinder det brede verdenspublikum med Tiger på spring, drage i skjul og Hongkongs filmeksport mærker konsekvenserne allerede på Cannes-markedet 2001.
Nyere Hongkong klassikere:
The Bride With the White Hair
Ronny Yu, 1993.
A Chinese Ghost Story
David Lam Wai, 1987.
Full Contact
Ringo Lam, 1992.
Hard-Boiled
John Woo, 1992.
It’s Now or Never
Louis Chan Kwok-Hei, 1992.
Mr. Vampire
Ricky Lau, 1985.
Naked Killer
Clarence Ford, 1993.
Fortsættes på næste side…
|
|
|
|
|
 |
| Hongkong: De elektriske skygger | | | | Tema: Hongkong action | | | | Skrevet den 27/6-2001 af Karsten Christian Laursen | | | | | Den kinesiske betegnelse for ’film’ er en sammensætning af to tegn, der hver for sig og direkte oversat betyder ’elektriske skygger’. Betegnelsen er måske særligt velegnet til at beskrive netop Hongkongs filmindustri, der på den ene side er et udtryk for en traditionel kinesisk kampkultur og på den anden en både glitrende og mørk underholdnings- og pengemaskine i postmodernismens og kapitalismens tegn. Hongkong producerer ca. 300 film om året og er dermed det 3. største produktionssted efter Indien og Hollywood og besidder den anden største filmeksport i verden efter USA. Hongkong film er ikke længere kun forbundet med Bruce Lee eller udelukkende dyrket af smalle fanskarer. Instruktører og skuespillere fra ’Den brændende by’ er også blevet dagligdag i Hollywoods actiongenre og er bl.a. med Jackie Chan og John Woo blevet en del af mainstream-filmbilledet.
 | Hongkong...
|
Verdens frieste markedsøkonomi
Hongkong er i dag et ledende kapital-center i finansverden. International lufthavn, skyskrabere, trafikpropper og neonskilte i tusindvis er de ydre tegn på en neoliberal storby med en magnetiserende fri handelspolitik, der har gjort den verdensberømt under sloganet ”Made in Hong Kong”. Byens 6.5 mio. indbyggere må nærmest slås om de ca. 660 kvadratkilometer land, og de mørkere konsekvenser indebærer miserable fattigdomskvarterer, udnyttede arbejdere, gademennesker i hobevis og tæt forurening.
Krige og Kung-fu
Hongkong blev i 1841 invaderet af Storbritannien, der dengang beskrev byen som en fiskerlandsby og skjul for pirater, medens kineserne selv holdte fast i dens status som handelskernepunkt og integreret del af regeringen. Rækken af regionens krige om bl.a. Englands illegale indsmugling af opium i Kina, de såkaldte Opiumskrige, resulterede i at Hongkongs territorielle og handelsmæssige rettigheder overgik til briterne i 1842. Men også japanerne har været på uopfordret visit i landet og byen. Under 2. verdenskrig, i 1941, blev Hongkong besat af de indtrængende naboer. Den politiske ustabile situation, der har plaget landet i mere end 1½ århundrede, reflekteres i den klassiske Hongkong-film, der ofte fokuserer på den frihedskæmpende kung-fu kæmpende ’underdog’, som overvinder undertrykkeren ved hjælp af traditionelt foreskrevne begreber som respekt for sin læremester, ære for landet og personlig initiativ til handling.
 | I Hongkong får kvinderne på lige fod lov til at udfordre mændene - Sharon Yeung viser hvordan.
|
Wuxia-krigeren
De første Kung-fu film stammer helt tilbage fra 1920’erne lydløse billeder og har sin tradition i den kinesiske krigerlitteratur (kaldet ’wuxia’), der blev særligt populær efter det 9. århundrede med legendariske beretninger om heltemodige kæmpere helt tilbage fra 400 f.v.t. til Qing Dynastiet 1644-1911. Wuxiaens helte var ikke blot stærke og talentfulde, men havde også en forpligtelse til at yde retfærdighed. Denne retfærdighed (kaldet Yi) var målt udfra en konkret situation og var altså ikke retfærdighed i bred forstand. Eftersom Kina har en lang historie af korrupte tyranner ved hoffet, var det nok af uretfærdige gerninger af tage af, som blev hævnet i mange digte og vandrehistorier. Fortællingerne om de hyldede wuxia-krigere, der i det 9. årh. var blevet en del af Peking-operaen, blev omkr. det 17. århundrede til en masselitteratur, dagligt fortalt i aviser, blade og bøger.
Wuxia-krigeren sekulariseres i Hongkong
Medens man i 1950’erne og 60’ernes Wuxia Pian (kamp-film) fokuserede på heltenes mytologiske, mystiske og magiske evner, blev den nye sværd-film (New Wuxia Pian) med inspiration fra Japan mere realistisk og fokuserede på almindelige, dagligdags helte - og heltinder, for kvinder er ligeværdige modstandere i krigernes univers. I Hongkong-scenariet var helten nu det fremmedgjorte og fortabte storbymenneske. Det gjaldt stadig kampen mod ’uretfærdigheden’, men nu med mere jordnære motiver og handlingsmønstre. Helten tilpassede sig sine forandrede omgivelser og ikke mindst publikums ændrede smag. Sværd- og kung-fu film går også under den samlede betegnelse martial arts. Imellem 2. Verdenskrig og 1980 blev der produceret ca. 1000 martial arts film i Hongkong. Kung-fu filmene fik for alvor sit gennembrud i 1970’erne og afløste mere og mere wuxia-traditionen, der dog blev fastholdt i noget tid af bl.a. instruktører som Tsui Hark. | | | | Næste side | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |     |
|
|
|
