| | Narko-relaterede film:
Easy Rider (69)
The French Connection (71)
Lady Sings the Blues (72)
Midnight Express (78)
Scarface (83)
The Falcon and the Snowman (84)
Sid and Nancy (86)
Dødbringende våben (87)
Less Than Zero (87)
Clean and Sober (88)
The Boost (88)
Drugstore Cowboy (89)
King of New York (90)
New Jack City (91)
Naked Lunch (91)
Rush (91)
Bad Liuetenant (92)
True Romance (93)
Natural Born Killers (94)
Leon (94)
Ed Wood (94)
Fresh (94)
Pulp Fiction (94) |
|
|
|
|
 |
| Dope, dealer og delirium | | | | Narko på film | | | | Skrevet den 16/8-2001 af Bo Rune Jørgensen | | | | | Da min tidligere hustru var gravid med vores førstefødte, rejste vi til Frederikshavn for at få hendes mave scannet, thi der var ikke plads til dem i herberget. Om aftenen var vi i den lokale biograf og se Pusher (1996) af Nicolas Winding Refn. Da vi efter filmen kommer ud fra biografens mørke, Vesterbros værtshuse, champagnepiger og jugoslaviske narkohajer og igen står i den forblæste havneby, bliver jeg nødt til at tænde en cigaret og gribe den følelse af råhed, som var mine ungdomsårs argument for at ryge. For vi kan ligeså godt sige det, som det er: der er noget sært fascinerende ved den narkotiske verden, hvor der er fart på og livet går hurtigt. Den tyske junkie I folkeskolens ældste klasser har mange givetvis set Christiane F. - Wir Kinder vom Bahnhof Zoo (1981) op til flere gange. Jeg ved ikke, hvad tysklærere lærte på seminariet dengang, men jeg så den så ofte, at det så ud som om, at filmen var selve den tyske kulturs vugge. Og så handlede den om en ung, tysk narkoluder, og var i den forstand en advarsel til en påvirkelig ungdom om konsekvensen af hårdere stoffer. Og det er da også en frygtelig historie om den unge pige fra Vestberlin, der med skilte forældre og en socialrealistisk virkelighed, begynder at eksperimentere med stoffer og ender med at sælge sin krop som gadeluder. I filmens slutning bliver Christiane F. heldigvis stoffri og det ender lykkeligt. (Efter sigende røg hun vistnok på stoffer igen, men det er en anden historie). Starten på nedturen Den sociale og kulturelle virkelighed, som filmens formanende aspekt udgår fra, er præget af et tidstypisk menneskesyn. Alene dét, at der findes et formanende aspekt - til brug i tyskundervisning - er kendetegnende. Holdningen til narkotika var i 70’ernes politiske bevidsthed styret af de erfaringer, som den tidligere generation gjorde omkring det faktum, at junk ikke kun var syrede farvetrip og uendelig, fri kærlighed. Hippierne blev syge af deres LSD og vendte aldrig hjem fra Indien. I forlængelse af, at der i hele årtiet kun fandtes en virkelighed, nemlig det økonomisk-sociale samfund, blev brugen af narkotika et symptom på en deplacering af det grundlæggende sociale menneske nedenunder eller udenfor samfundet. Junk var starten på en lang nedtur for narkomanen og i debatten om narkotiske stoffer blev der således især fokuseret på konsekvenserne og der indtraf et begreb som ”misbrug” i den almindelige bevidsthed. Togkiggerne Så gik der et stykke tid og Christiane F. og vi andre blev ældre. Der kom nye generationer til, som sammen med den ændrede tidsånd havde et nyt og radikalt anderledes syn på stoffer. De blev kaldt Generation X og havde kun det tilfælles, at de ikke havde noget tilfælles. I stedet for at fokusere på konsekvensen af overdreven indtagelse af hallucinerende stoffer, fokuserede man på oplevelsen. Narkotika er blevet til andet end dårlig hygiejne, som det ses i Trainspotting (1996) af Danny Boyle efter roman af Irvine Welsh, hvor junk er det stof, som virkeligheden dannes af. Der er ikke nogen social-økonomisk pegefinger, men kun den øjeblikkelige morskab i det kaotiske paradis af hallucinerende venner. Som hovedpersonen Mark "Rent-boy" Renton siger i begyndelsen af filmen: "Choose life. Choose a job. Choose a starter home. Choose dental insurance, leisurewear and matching luggage. Choose your future. But why would anyone want to do a thing like that?" | | | | Næste side | | |
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Stephanie 22-2-2006 20:05 | Denne her skal ses! Jeg går i 7., og vi ser den i øjeblikket i forbindelse med et emne om rusmidler. Den afromantiserer narkotika totalt, og viser en, hvor galt det i de fleste tilfælde kan gå. Den har sat en skræk i os alle, og selv om den er fra '81, så er den fuldstændig aktuel. Den er skræmmende, fordi det er den rene, barske virkelighed, der bliver stillet skarpt på, og trænger helt ind under huden, fordi man ved, at den er baseret på en virkelig historie. Respekt! |
| Mathias 28-8-2005 16:55 | Vil bare sige at jeg ikke er enig i at Pulp Fiction er overvurderet... |
|
| | |  |
|
 |
|