| | Eksempler på radikale forskelle mellem Kings bog og Kubricks film:
-Hos King optræder levende spøgelses-hækdyr, hvor labyrinten har overtaget deres rolle i filmen.
-Hos King får man hele familiens forhistorie med, som bl.a. indbefatter Jacks alkoholiske og voldelige tendenser. Denne forhistorie har Kubrick slettet for ikke at give Jacks sammenbrud en årsag.
-Hos King optræder mange spøgelser. Disse spøgelser er reduceret kraftigt hos Kubrick.
-Hos King er Ullman en streng mand, der ikke vil ansætte Jack pga, hans alkoholiske fortid. Hos Kubrick er Ullman åben og venlig.
-Hos King er det besatte værelse nr. 217, hvor det er nr. 237 hos Kubrick.
-Hos King sprænger fyret i kælderen hele hotellet, inklusiv Jack, i luften til sidst. Hos Kubrick viderebringes hbtellets spøgelser til næste generation.
-Hos King er Wendy Blond, hvor hun er sorthåret hos Kubrick.
-Hos King er tvillingerne ikke tvillinger, men søskende på 8 og 10 år.
-Hos King overlever alle undtagen Jack - hos Kubrick dør også den sort kok, Halloran. |
|
|
|
|
 |
| Stanley Kubricks The Shining | | | | Den skjulte ondskab | | | | Skrevet den 28/8-2001 af Mikkel Andersen | | | | | Efter Barry Lyndons (1975) begrænsede succes trængte Stanley Kubrick igen til en succes som den, A Clockwork Orange (1971) havde givet ham. Han fik fat i Stephen Kings #1-bestseller, 'The Shining' ('Ondskabens hotel') fra 1977. Ved dette træk var han næsten på forhånd sikret succes i USA, men benyttede også den simple gyserhistorie til indirekte at parodiere genren og indvæve dybere og mere personlige lag i historien. Lag som afslører den skjulte ondskab i os alle og nedgør den amerikanske maskulinitet, som Kubrick ikke havde meget til overs for.
 | "…, as I have found it always the best policy to allow the film to speak for itself."
|
Misvisende information
Mange steder i Kubricks filmatisering fremstår der misvisende information. Dialoger, der ikke hænger sammen med resten af filmen eller en mærkelig scenografi, som heller ikke rigtig er til at forstå. En masse informationer, der ikke har noget at gøre med den umiddelbare horror-historie, men som peger i retning af andre og dybere temaer i filmen. Temaer, som gør, at filmen viser sig meget mere uhåndgribelig og uhyggelig end mange andre gyserfilm; for hvor er ondskaben henne? Hvor kommer den fra? Og sidst, men ikke mindst: Hvornår kommer den? Ondskaben er fremstillet utrolig implicit sammenlignet med Kings bog, og kun små hints og antydninger af større sammenhænge når op til overfladen, hvor modtageren sidder og gyser.
Indianernes skygger
Da Ullman i starten af filmen viser den lille familie rundt udenfor hotellet, fortæller han, at hotellet er bygget ovenpå en indiansk gravplads. Dette er umiddelbart en ligegyldig og misvisende kommentar, der ved første gennemsyn af filmen falder helt uden for. Men ved et nærmere kig er der utrolig mange skjulte referencer til indianere i filmen. Referencer, der slet ikke optræder i Stephen Kings murstensroman af et litterært forlæg
Eksempler: I starten af filmen, mens man følger Jacks bil i bjergene høres indianerhyl i indledningsmusikken; den indvendige udsmykning af The Overlook Hotel (stengulve og vægtæpper bl.a.) har påført mønstre fra indianske motiver; nogle af dåserne i madrummet, hvor Jack bliver låst inde, har en indianerhøvding påtrykt; da Danny undslipper Jack i labyrinten gør han det ved hjælp af det gamle indianertrick, at gå tilbage i sine egne fodspor; og sidst, men ikke mindst, er Wendy helt sorthåret med indianerfletninger i filmen, hvor hun er blond i Kings bog.
Kubricks kritik
Kubrick fremfører her en stærk kritik af amerikanernes blodige og racistiske ødelæggelse af de oprindelige præriebeboere. The Overlook Hotel bliver, med sine rige gæster, i sig selv et kraftigt symbol på USA, der har plantet sig oven på indianernes helligste: Gravpladsen. Og Jack bliver symbolet på hele den amerikanske, onde race, der jagter de forsvarsløse indianere (Wendy).
Kubrick karikerer og refererer til den amerikanske nationalisme og dominerende karakter flere steder. Eksempler: I startscenen, hvor Jack interviewes af Ullman, fremstår Ullman som en tydelig karikatur på en amerikansk præsident, der glad og åbenhjertig med det amerikanske flag på sit bord og et billede af alle staterne på væggen forsøger at sælge sin sag (det miserable job) til Jack; overalt på hotellet og hos skovvæsenet hænger det amerikanske flag; Danny bærer på et tidspunkt en trøje med den amerikanske rumfærge, Appollon - et kraftigt symbol på amerikanernes hang til at besidde nyt territorium - og ved Jacks skrivemaskine ligger der Marlboro-cigaretter, der som reklamefigur har den frie, indianerhadende cowboy - Marlboro Man.
Ikke kun i Ondskabens hotel, men også i Dr. Strangelove (1964) og Full Metal Jacket (1987) har Kubrick arbejdet med USA's aggressive og blodige historie. | | | | Næste side | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |     |
|
|
|
