En del af filmens magi steg ned fra lærredet og tog sig en zig-zag'ende spadseretur på catwalken ved årets filmfestival i Venedig. Folk fra hele verden var samlet for at få et glimt af en af nutidens største filmdivaer, Nicole Kidman. Den lange hvide vinkelformede catwalk, som fører op til Palazzo del Cinema, var praktisk talt flankeret af fans på hver side og tæt pakket af verdenspressens blitzende fotografer i enden. Der var ikke én, der beklagede sig over forsinkelsen, selvom mørke skyer forsøgte at lukke sig sammen over os og truede med regn.
Divaen Kidman snød alle og dukkede pludselig op ved siden af catwalken, helt ude ved sine fans, flankerne trak med ét endnu længere sammen, men hun catwalkede i bogstavelig forstand rundt og var skiftevis nede ved publikum og oppe på catwalken, og så tilbage imellem autograf- og håndtryksjægerne. Ligeså skiftende var hendes facon og udtryk, lige fra genert skolepige til blændende smuk og cool kvinde i en lang, men simpel, sort kjole med lang slids.
 | Kidman på catwalken i Venedig (Foto: Mads Bang Pedersen)
|
Ved kun et øjebliks tilstedeværelse havde stjernen overtaget den fuldstændige styring af mængden; og hun tog sig med rette tid til at bruge den.
En stjernes opvækst
Nicole Kidman kom til verden den 20. juni 1967 på den eventyrlige stillehavsø Hawaii, men forældrene flyttede snart til Washington D. C., hvor faderen researchede i brystkæft. Fire år gammel fik den lille Kidman igen ny adresse og nyt land at udforske, nemlig forældrenes hjemland Australien.
Og som i mange af stjernehistorierne, vi ellers hører fra den anden side af Atlanten, var den unge Kidman ikke sen til at tage fat på skuespillerkarrieren. Fra hun var tre til hun blev ti, havde hun involveret sig i ballet, skuespil, mimekurser og gadeteater.
Men selv ikke nyfødte stjerner undgår pubertetens vanskelige sider, hvor teenageren Kidman fandt sig selv som en outsider med røde krøller, bleg hud og lange lemmer. Dog fortsatte hun hos Sydneys Philip Street Theater, hvor hun nød at optræde og ikke havde noget imod at vise sig frem i de forskellige roller.
 | Kidman med Alejandro Amenábar (Foto: Mads Bang Pedersen)
|
De første skridt mod det store lærred
Som 14-årig spillefilmdebuterede hun i Bush Christmas, der blev et folkeligt hit og siden har været en tilbagevendende tv-begivenhed i julemåneden “down under”.
Instruktøren Jane Campion (The Piano) - på det tidspunkt filmskoleelev - fik den gang øje på unge Kidman og opfordrede hende i et brev til at fortsætte som skuespiller. Om brevet havde nogen afgørende indflydelse vides ikke, men viljestyrke og et stort talent bragte hende under alle omstændigheder videre på teaterskole og senere hen også til et vellykket samarbejde med selveste Campion i 1800-tals drama-thrilleren Portrait of a Lady, 1996. |
