| | Billetbestilling: Billetterne reserveres i den biograf, hvor filmene vises. Antallet af pladser er begrænset, og ekspederes i den rækkefølge de indkommer. Billetterne til alle BUSTERs film og arrangementer er gratis.
Biografer: PALADS Axel Torv 9 København K Tel:70 13 12 11 Billetbestilling fra 3. september - dagligt fra kl. 10.30
CINEMATEKET Gothersgade 55 København K Tel: 33 74 34 12 Billetbestilling fra 25. september - tirsdag – fredag fra kl.9.30 - lørdag og søndag fra kl.13.30
HUSET Rådhusstræde 13 København K Tel: 35 82 96 31 Billetbestilling fra 3. september - dagligt fra kl.9.00
Billetter til seminarerne kan bestilles på 33 74 3543 fra 3. september.
|
|
|
|
|
 |
| BUSTER 2001: Børnefilm i voksealderen | | | | Børnefilmfestival | | | | Skrevet den 1/10-2001 af Jesper Vestergaard | | | | | Få ting er så livsbekræftende som at følge et barn tage sine første skridt og affyre sine første oneliners. Således er det også en fornøjelse at se, at den internationale filmfestival BUSTER i København ved sin 1 års fødselsdag er vokset til en endnu større begivenhed med endnu flere aktiviteter og film end sidste år. Årets program byder ud over otte spillefilm og ti kortfilm i konkurrence på sideprogrammet Panorama, nye og gamle ungdomsfilm, en serie med skolen, som den ser ud på film, animations- og dokumentarfilm og som noget nyt også en digital café og en seminarrække.
 | Fra Jolly Roger
| Danske film på hjemmebane To film er på hjemmebane i årets spillefilmskonkurrence. Både Lasse Spang Olsens sørøverfilm Jolly Roger og Thomas Villum Jensens folkekomedieopdatering Min søsters børn har fået plads i det internationale felt. Stærkest konkurrence ser de på forhånd ud til at få fra britiske John Hays There is Only One Jimmy Grimble om drengen Jimmy, der får hjælp af et par magiske fodboldstøvler. Filmen har allerede oplevet stor succes på en række festivaler. Bl.a. vandt den den ansete Glasbjørn i Berlin i vinter og hovedprisen på BUFF, BUSTERS svenske bror i Malmø, i foråret. Kultursammenstød Ellers er det et bredt internationalt felt, der konkurrerer om priserne, som uddeles af henholdsvis en international jury og en dansk børnejury. Tyske Caroline Link, der i 1996 lavede den gribende Bag stilheden om en pige, hvis forældre begge var døve, er aktuel på BUSTER med Annaluise og Anton, en historie om en rig pige og en fattig dreng, der finder ud af at hjælpe hinanden. Konkurrenceprogrammet byder på flere kultursammenstød i Chris Anastassiades’ australske Yolngu Boy om tre venner, der oplever brydningstiden mellem deres aboriginske kultur og det hvide samfund omkring dem, og i Gavin Hoods In Dessert and Wilderness fra Polen, der handler om to ingeniørsønner, der bliver kidnappet af en arabisk oprører ved Suezkanalen.
 | Fra There is Only One Jimmy Grimble
| En barsk film og en billetsluger I mellemøsten foregår også den iranske A Time For Drunken Horses, instrueret af Bahman Ghobadi. Filmen, der ser ud til at blive konkurrencens barskeste bidrag, handler om fem forældreløse søskende, der lever i grænselandet mellem Iran og Irakisk Kurdistan, hvor smuglertransporter er en del af hverdagen. Den mest utraditionelle blandt konkurrencefilmene er den stort anlagte amerikanske animationsfilm Shrek, der også var i hovedkonkurrencen på årets Cannesfestival, og som allerede har været en succes ved de danske billetluger.
Levende oversættelse I sideprogrammet, Panorama, for de film, der lige netop ikke nåede cuttet til konkurrenceprogrammet, finder man bl.a. Cæcilia Holbek Triers Send mere slik og Gisli Snær Erlingssons islandske Ikingut, der er en smuk, intens, men også kompliceret børnefilm om en grønlandsk dreng, der driver i land i en lille overtroisk fiskerbygd på Island i 1600-tallet. Man har valgt at trodse de sproglige barrierer og sammensat det brede internationale program ud fra andre kvalitative kriterier. Som kompensation vises de film, der ikke er på dansk eller engelsk, i en dansk version, hvor en skuespiller har fortolket dialogen.
| | | | Næste side | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |  |
|
 |
|