| | Verdensfilm på Berlinalen 2002:
I konkurrence:
Bad Guy, Ki-duk Kim, Korea Spirited Away, Hayao Miyazaki, Japan Beneath Clouds, Ivan Sen, Australien Bridget, Amos Kollek, Frankrig/Japan (Israel) KT, Junji Sakamoto, Japan
Uden for konkurrence:
Happy Times, Zhang Yimou, Kina
Panorama:
All About Lily Chou Chou - Shunji Iwai - Japan My Brother, Silk Road - Marat Sarulu - Kirgisistan/ Kazakhstan The Three Marias - Aluizio Abranches – Brasilien / Italien Big Shot's Funeral - Feng Xiaogang - Kina Go - Isao Yukisada - Japan Dark Water - Hideo Nakata - Japan Dazzling - Xin Lee - Kina A Painful Pair - Hisashi Saito - Japan War And Peace - Anand Patwardhan - Indien July Rhapsody - Ann Hui - Hong Kong God's Children - Hiroshi Shinomiya / Japan Tar Angel - Denis Chouinard - Canada Lilith on Top - Lynne Stopkewich - Canada The Trespasser - Beto Brant – Brasilien Suddenly Naked - Anne Wheeler - Canada Every Stewardess Goes To Heaven - Daniel Burman - Argentina /Spanien Walking on Water - Tony Ayres - Australien |
|
|
|
|
 |
| Berlinale 2002: Verdensfilm | | | Zhang Yimou I hovedprogrammet, men udenfor konkurrence, som der er tradition for hos store instruktører, finder vi Kinas førende filmskikkelse Zhang Yimou. International berømt for sine Oscarnominerede Under den røde lygte og Shanghai triaden og senest set herhjemme i biografpremieren Vejen hjem - Yimou er landets formidler af æstetisk imponerende og bredt appellerende dramaer med tunge temaer under overfladen. Sammen med Chen Kaige er han blevet Kinas ansigt ud af til. Selvom Yimou ofte er røget i uoverensstemmelser med sit eget lands regering, er han alligevel manden de kom til, da der skulle laves reklamefilm for Kina som værtsland til De Internationale Olympiske Lege. Man forstår sagtens hvorfor, for Yimou er først og fremmest de imponerende billeders mand. Han startede som fotograf og mestrer i dag både de stort anlagte og klassisk poetiske billedhåndværk som Shanghai Triaden og Vejen hjem, samt det tørre, næsten dogme-agtige udtryk af skarphed som i Not One Less. Zhang Yimou er i Berlin med sit seneste drama Happy Times om en ældre mands kamp for at genvinde lykken.
 | Fra Yimous Happy Times
| Andet end Guldbjørne – Forum for unge film Berlinfestivalen er imidlertid andet end kapløb om priser. Det er, selvom den internationale presse gerne glemmer det, når der skal skrives hjem om iørefaldende highlights, stadigvæk filmkunstens fest. Et europæisk udstillingsvindue til verden og samtidig verdensfilmens vindue i Europa. Sidekategorien ”The International Forum of New Cinema” præsenter nemlig 13 film fra Kina, under titlen ’De Elektriske Skygger’ – den bogstavelige oversættelse af den kinesiske betegnelse for film. Desuden er der film at finde fra Argentina, Canada, Marokko, Tunesien, Israel, Sydafrika, Vietnam, Korea, Japan og mange flere. I alt 57 film fra 27 lande. Panorama I første omgang er det dog den såkaldte Panorama-sektion man kigger efter, hvis man for en stund vender blikket væk fra konkurrencen. Her finder vi de film, der ikke blev plads til i Bjønekampen, men som i stedet kan bruge Festivalen som medie og markedsplads for verden. Det er bl.a. her vi finder skuespillere som Steve Buscemi, Rusell Crowe og Geraldine Chaplin. Med verdenøjne er det igen Japan, der dominerer billedet. Panoramas åbningsfilm bliver All About Lily Chou Chou, hvor man ligesom i den dansk/norske dokumentar – der ligeledes præsenteres i forum - Alt om min far, kan genkende Pedro Almodóvars Oscarvinder-titel fra 2000. Dramet …Chou Chou om ungdommens ensomhed på nettes chat-rooms er drejet af Shunji Iwai. Værd at holde øje med i Panorama er ligeledes Kinas Big Shot’s Funeral af Feng Xiaogang samt Hongkongs ofte prisvindende Ann Hui, der præsenterer sin klingende titel July Rhapsody.
Panorama Special Der er endnu engang Japan, der åbner den sideløbende Panorama Special med Hideo Nakatas Dark Water. Den psykologiske thriller er instrueret af gysermesteren bag Natfilmfestival-vinderen herhjemme The Ring, som efter biografpremieren lige er udkommet på både DVD og video. Japan har i alt 5 film med i Panorama og 2 i hovedkonkurrencen og har igen vist sin aktuelle berettigelse internationalt efter arven fra de gamle film- og festivalmestre som Akira Kurosawa og Nagisa Oshima. Om det også skal blive lignende deciderede gennembrud, ved vi den 17. februar, når alle priser forhåbentlig har fundet deres rette ejermænd.
Følg udviklingen på CinemaZone.dk, der rapporterer dagligt fra festivalen.
| | | | Første side | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |  |
|
 |
|