|
 |
| American Independents | | | | De fleste af os forbinder independent-begrebet med film som Down By Law, Sex, Lies and Videotape og Reservoir Dogs. Vi forbinder det også med Robert Redfords Sundance Institute og -festivalen. Derved tager vi ikke fejl, men er det muligt at indkredse begrebet yderligere? Og hvorfor er begrebet blevet kritiseret de senere år? | | | | Skrevet den 7/3-2002 af Christian Hansen | | | | | Hvad er en independent-film?
Det spørgsmål forsøger direktøren for Det Danske Filminstitut Dan Nissen at besvare i artiklen American Independents fra bogen 'Stil på strimler' (1992).
Nissen opregner tre grupper af film: Den første gruppe er film produceret af selskaber som eks. Morgan Creek og Lorimar, dvs. selskaber, der på den ene side er uafhængige af de største Hollywood-selskaber, men på den anden side står bag kasse-succes’er som James Camerons Terminator 2 (1991) og Kevin Costners Danser med ulve (1990). Den anden gruppe er eksperimentelle avantgardefilm, der ikke skabes med henblik på at blive afsat ad de traditionelle filmdistributionskanaler. Disse film kommer derfor aldrig til de danske biografer, men dukker af og til op i Filmhusets kortfilmsserier. Om den tredje gruppe skriver Nissen: "Det er film der ofte er produceret for små budgetter af små uafhængige selskaber udenfor Hollywood." Her tænkes eks. på instruktører som Jim Jarmusch og Spike Lee. Denne gruppe kommer nok nærmest det, de fleste af os forstår ved independent-film, eller indies, som de også kaldes.
 | Fra Jarmuschs Stranger Than Paradise
|
Jim Jarmusch
Herhjemme har Jim Jarmusch fået status som independent-instruktøren par excellence. Hans film kommer igen og igen på plakaten i Husets Biograf i København, som er Jarmusch-biografen over dem alle i Danmark. Jarmusch debuterede i 1980 med den fine lille Permanent Vacation, men filmen fandt først vej til Danmark langt senere, så de første Jarmusch-film, der kom til Danmark var derfor mesterværkerne Stranger Than Paradise (1984) og Down By Law (1986). Filmene foregår i en blanding af trøstesløse storbylandskaber, forladte industrikvarterer og sumpområder. De skildrer skæve og retningsløse, men også morsomme og uortodokse eksistenser.
Senere lavede Jarmusch film som Mystery Train (1989), Taxi - Night On Earth (1991), Dead Man (1995), Year of the Horse (1997) og Ghost Dog (1999), og kritikerne begyndte at blive skeptiske. Christian Braad Thomsen skriver i 'Drømmefilm' (2000): "Stranger Than Paradise og Down By Law er fuldstændigt originale og selvstændige værker, to af 80'ernes bedste film fra udkanten af systemet. Men Jim Jarmuschs iøjenfaldende problem som filmskaber er, at han efter tyve år og otte biograffilm synes stagneret i en minimalisme, der efterhånden er blevet til maner, og som stiller sig i vejen for enhver videre udvikling." Man kan være enig eller uenig med Thomsen efter temperament. I mine øjne lavede Jarmusch også i 90'erne nogle af de mest charmerende og tilfredsstillende film, der kom til os fra USA. | | | | Næste side | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |     |
|
|
|
