CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg
 
Mere info
Dariusz Steiness

Filminstruktør. Dariusz Zyczynski Steiness er født i 1966 i Katowice, Polen. I 1980 flyttede han til Danmark, hvor han i slutningen af 80'erne arbejdede på Kanal 2 som tv-fotograf og programmedarbejder. Siden kom han i lære som instruktørassistent hos en reklamefilmsinstruktør og begyndte i starten af 90’erne at instruere reklamefilm.

Herefter har Dariuzs bl.a. arbejdet som producer på DR TV, som instruktør på dokumentar- og novellefilm samt skrevet manuskript til to kortfilm.

Producerede i 1994 dokumentarfilmen Mardi Gras (1994) for DR TV og begyndte i 1999 optagelserne til sin første spillefilm, Charlie Butterfly.

Læs også...
Nyheder:
16-06-04:
Sort Sol-film trækkes fra Roskilde Festival
18-11-02:
Tysk publikumspris til Charlie Butterfly
 
Anmeldelser:
06-01-03:
The Man Who Wasn't There
13-11-02:
Charlie Butterfly
 
Artikler:
06-05-02:
Soundtrack: Charlie Butterfly
23-05-01:
Portrætartikel: Coen-brødrene
 
Dariusz Steiness: Død over socialrealismen!
 
Premiereinterview
 
Skrevet den 6/5-2002 af Helle Albeck
 
 
Dansk film anno 2000 har været markant præget af pseudo-dokumentarisk hverdagsdramatik og neo-Morten Korch. Vi er blevet fodret med grovkornet videoæstetik og håndholdt kamera. Har vi fået nok?
Det mener i hvert fald den 35-årige filminstruktør Dariusz Steiness, som med spillefilmsdebuten Charlie Butterfly er gået sine helt egne veje. Man fristes til at kalde det visuel poesi. Selv kalder han det: ’Det lyriske kamera’.
Dagen før den officielle premiere møder jeg den yderst veloplagte og meget snakkesaglige instruktør på café Floss i det indre København. Det blev til en lang snak om jazz, æstetik, Dogme og eventyr. Og om at kæmpe for det, man tror på.


Mig og Charlie
Charlie Butterfly er din debut som spillefilmsinstruktør. Hvordan startede det hele?
”Det hele startede i 1995. På det tidspunkt var jeg ansat i Nordisk Films reklameafdeling. En dag gik jeg op til produceren og smed oplægget til Charlie på bordet. Det havde ligget i en kasse i et års tid og var fyldt med stavefejl, men han synes det var vildt fedt, så han tog det med på instituttet og to uger senere fik jeg penge til at skrive manuskriptet. Så kvittede jeg jobbet som reklamefilmsinstruktør og begyndte at skrive. Jeg satsede alt. Om natten gjorde jeg rent i IC3-toge, og ind imellem arbejdede jeg også her på Floss, min lokale bar.”

Så filmen har altså været syv år undervejs. Har du arbejdet stringent på projektet i alle de år?
”Ja, mere eller mindre. Jeg har selvfølgelig lavet andre ting undervejs, men det var Charlie, der var drivkraften. Jeg satsede alt på det projekt, men hvis man virkelig vil noget, så må man jo ofre sig. Man kommer bagud i banken og lever et liv, hvor man ikke ved, om man er købt eller solgt.”


Ind i musikken
Hvad inspirerede dig til at skrive Charlie Butterfly?
”Det var en solskinsdag, hvor jeg sad for mig selv og skrev nogle pitchs. Jeg gav fantasien frit løb og bryggede på en historie om en far. Hvad ville en far gøre for at få det rigtig fedt med sin søn? Hvad ville min far gøre? Jeg har altid haft det fedt med min far. Det positive i vores forhold var, at vi spillede musik sammen. Vi satte os ved klaveret og legede. Så hvis han skulle gøre noget rigtig fedt, skulle han komme herop og lokke mig til at tage på en turné sammen med ham.”

Så musikken har spillet en stor rolle i dit liv?
”Ja. Jeg har spillet både bas, klaver og trompet og sunget i et heavy-punk-band. Men jeg har hele tiden vidst, at jeg ikke skulle leve af det. Det var kun en hobby.”

Forelsket i film
Hvornår vidste du, at du ville lave film?
”Fra jeg var 20 år. Jeg blev simpelthen forelsket i det! Jeg kom ud i et tv-studie på Kanal 2, og da jeg så alle lysene og kameraerne, tænkte jeg: »Wow, det der er lige mig!«.”
Og så søgte du ind på Filmskolen?
”Ja, flere gange. Men jeg kom ikke ind. Men det gjorde Spielberg altså heller ikke! Han blev faktisk afvist tre gange.”

Så du er helt autodidakt?
”Nej, ikke helt. Jeg er udlært tv-fotograf og programmedarbejder og har også stået i lære som instruktørassistent hos en reklamefilmsinstruktør. Jeg har eksperimenteret med mange genrer, men har overvejende arbejdet med reklame.”
Hvorfor valgte du reklamen?
”Det er den bedst betalte filmskole, der findes overhovedet! Men det er en hård branche. Man skal hele tiden overgå sig selv for at få det næste job, og det er meget trættende i længden. Jeg blev lidt bitter til sidst, og så valgte jeg altså at satse alt på Charlie.”

Jazz
Musikken spiller en central rolle i filmen, ligesom den har gjort i dit eget liv. Men hvorfor valgte du lige jazzen?
”Lad os lige slå fast, hvad jazz er. Der findes jo sindssygt mange gode musikere, men der er nogle få, som skiller sig ud fra mængden, og det handler ikke om, hvor dygtige de er til at spille. Det handler om deres personlighed. Hvis du hører Chet Baker, f.eks., så kan du fra den allerførste tone høre, at det er Chet. Og hvis du hører Miles Davis, så kan du straks høre, at det er Miles, ikk?”

Musikkens auteurs…..
”Ja! Jazz handler om personligheder. Gode jazzmusikere udstiller sig selv. De blotter sig igennem musikken. Det er det, jazzen handler om. Og Charlie er en historie om sådan en mand.”
En excentriker?
”Ja! En mand med en stærk og eksplosiv personlighed. En stor og fantastisk mand, men også en grim og meget umulig mand. Han er næsten jazzmusiker i sig selv! Det var derfor valget faldt på jazzen. Men det skulle være en jazz, som var tidløs. Den skulle ikke lede tankerne hen på et bestemt årti. For hele filmen er tidløs. Det er forholdet mellem far og søn, der er det centrale. Der er så mange fædre derude, som har fucket op. Mildest talt. Og som ikke gør noget ved det. De prøver at snakke sig fra det. Men her har vi en mand, som har fucket det hele op, men som samtidig ser sit nederlag i øjnene og gør noget ved det. På en akavet måde, godt nok. Men han gør noget! Og får også noget ud af det.”

Sort sol
Er det fordi han bliver blind og pludselig ser sin egen svaghed i øjnene, at han tager affære? Eller ville han have gjort det alligevel?
”Man skal ned og kysse fortovet, før man kan se solen igen.”
Så følsomheden har hele tiden ligget latent i ham. Han kunne bare ikke udtrykke den?
”Ja. Han spiller jo musik! Og når man spiller musik, så har man én eller anden følsomhed i sig, som man forsøger at beskrive igennem de toner, man spiller. Men han er jo samtidig en vaskeægte umulius, så han har haft svært ved at åbne op for posen og vise de bløde sider, som han også indeholder.”

Allan kontra Baard
Og det har selvfølgelig påvirket sønnen (Allan Vegenfeldt, red.). Men hvorfor skulle han være så passiv i filmen? Han er jo nærmest selvudslettende. En smule patetisk…
”Hvorfor skulle han være anderledes? Når du har sådan en far, så er der ikke rigtig plads til dig, vel? Så jeg kan slet ikke forstå den dér kritik af, at han er så svag. Det er jo meningen, for helvede! Når du har sådan en far, kommer du jo ikke til orde. Man bliver jo tromlet ned af sådan en vulkan. Så selvfølgelig er han vag. Hvad skulle han sige? Skulle han slås med ham hele tiden? Det er jo det, han er blevet træt af.”
Rollen er skrevet til Allan Vegenfeldt?
”Ja. For han er lidt sådan i virkeligheden. Han er en meget stille person.”
Så han spiller faktisk ikke skuespil?
”Jo, selvfølgelig gør han det! Det er jo skuespil, så snart man stiller sig op foran et kamera. Det er jo ikke virkelighed.”

Men han spiller sig selv?
”Han spiller på de sider, som han indeholder i forvejen. Han er en stille og sky person, men han brager igennem, når han synger. Hvis Allan var en vulkan ligesom Baard, så var det en helt anden historie, jeg skulle fortælle. En historie om to vulkaner, der mødes. Her handler det om én mand. Det er ligesom i The Man Who Wasn't There (Coen-brødrenes nye film, red.). Det er en historie, som er bygget op omkring et krimi-plot, men du er fuldstændig ligeglad med plottet, for det er manden, det handler om. Denne her underlige barber, som er anderledes end os andre. Det er hans følelser, du koncentrerer dig om, og sådan er det også med Charlie. Her er det Baards figur, det handler om. Hans Underlin, som han hedder. Prøv bare at lægge mærke til navnet. »Underlin«. Det fortæller os, at han er en underlig mand.”
Har du hentet inspiration til rollerne i dit personlige liv? Er der noget af din far i Baards figur? Eller noget af dig i Allans?
”Overhovedet ikke! Det er ren fiktion.”

Det skal være æstetisk!
Charlie er en meget poetisk film. Markerer den et vendepunkt i dansk film? Er Dogme død?
”Jeg ville da klart have lavet Dogme i 80’erne. Men ikke i dag. Jeg har udviklet mig, og nu handler det om at gøre det hele så enkelt og smukt som overhovedet muligt. Det skal være æstetisk! Så på den måde har jeg bevæget mig i den modsatte retning af Lars Trier. Han startede med at lave film, som var meget æstetiske, meget smukke, for siden at begynde at trashe det så meget som muligt. Dengang han lavede Forbrydelsens Element, rendte jeg rundt og lavede trash med et håndholdt kamera. Jeg forsøgte at gøre op med den tradition som tv’et stod for. Det var punk, ikk? Men Trier er altså gået i den modsatte retning.”

Film skal ikke ligne virkelighed
Er æstetikken ligeså vigtig som historien?
”Jeg er film-maker. Ikke forfatter. Så jeg spiller på mange heste på én gang. Film-makere skal være alsidige. Du skal tænke på musikken, billederne, dialogen, handlingen, sætningen og stylingen. Alt! Du skal kunne alle mulige småting og guide folk, så du får det bedste ud af det hele. Det er jo ét stort holdarbejde at lave film. Men æstetikken? Jo, den er meget vigtig. Folk skal rives væk fra hverdagen, når de ser film. Socialrealisme interesserer mig ikke. Film skal ikke ligne virkeligheden, og mit publikum skal ikke et øjeblik betvivle, at det er en film og ikke et stykke virkelighed, de ser.”

Er din film et opgør med den banale hverdagsdramatik, der har præget dansk film i de sidste par år?
”Ikke bevidst, men jeg kunne aldrig drømme om at lave en film som Pusher. Hvem gider at betale 60 kroner for at gå i biffen og se et stykke virkelighed fra Istedgade? Det er da federe selv at gå ned på Istedgade og opleve, hvad der sker. I Charlie har jeg brugt fantasien. Jeg fortæller en historie om en konge, en dronning, en prins og en prinsesse.”
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Anthony
3-4-2014 10:52
Boy that rellay helps me the heck out.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Charlie Butterfly:
 
Charlie Butterfly
Soundtrack: Charlie Butterfly

Quiz
Colin Farrell blev efter sigende en gang spurgt om han ikke ville med i et boyband - hvilket?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google