| | Film fra Syd 2002
København, Odense, Århus og Aalborg 5-12 september.
Se programmet på festivalens hjemmeside – www.filmfrasyd.dk - link i boksen nedenfor.
Filmene vises i følgende biografer, hvor billetbestilling også finder sted:
København:
POSTHUSTEATERET, Rådhusstræde 1, tlf.: 3311 6611
GLORIA, Rådhuspladsen 59, tlf.:3312 4292 / 3312 8232 www.gloria.dk
CINEMATEKET,Filmhuset, Gothersgade 55, tlf.:33743412 www.dfi.dk
HUSETS BIOGRAF , Magstræde 14, 2. sal, tlf.: 33324077 www.husetsbio.dk
GRAND TEATRET , Mikkel Bryggers Gade 8, tlf.: 33151611 www.grandteatret.dk
VESTER VOV VOV , Absalonsgade 5, tlf.: 33244200 www.vestervovvov.dk
EMPIRE BIO, Guldbergsgade 29F, tlf: 35396288 www.empirebio.dk
Odense CAFE BIOGRAFEN , Brandts Klædefabrik, tlf.: 66131616 www.cafebio.dk Århus
Århus: ØST FOR PARADIS, Paradisgade 7-9, tlf.: 8611-6444 www.paradisbio.dk
Aalborg BIFFEN,Strandvejen 19, tlf.: 9816 9977 www.biffen-aalborg.dk
|
|
|
|
|
 |
| Film fra Syd 2002 | | | | Lys fra Latinamerika | | | | Skrevet den 8/9-2002 af Karsten Christian Laursen | | | | | Arbejdsløshed, fattigdom og frustration. Det er de ting, vi normalt hører om i forbindelse med Sydamerika, og det er det, Film fra Syd Festivalen vil gøre op med i deres filmserie tilegnet det, de kalder paradoksernes og filmperlernes kontinent.
 | At elske for meget - fra Ernesto Rimochs sanselige skildring af mænd og fædreland.
| Eksotisk, tak Det er 7. gang, der afholdes Festival med Film fra Syd i København, Århus, Odense og Aalborg. Men det er første gang festivalen udelukkende koncentrerer sig om Latinamerika. Begrundelsen er ligetil: erfaringerne viser, at de portugisisk- og spansktalende stykker trækker publikum til. Latinamerika er med på verdensbølgemoden. Og så laver de for resten gode film. Samba og stewardesser Det kan man selv se, hvis man begiver sig indtil en af de 22 film som festivalen allerede har skudt i gang i de større byers art-house-biografer. Her er forpremiere på Walter Salles sveddryppende drama om århundredeskiftets blodige familiefejder Bag Solen (Abril despedacado); her er også dokumentar fra Brasilien om sambaens historie i Mika Kaurismäkis Moro no Brasil; fra Argentina kan du lære Ni dronninger at kende i Fabián Bilinskys komedie, eller se stewardesserne give poetiske anvisninger af nødudgange i Daniel Burmans herlige titel Alle stewardesser kommer i himlen. Besøg fra Venezuela Festivalen får besøg af den venezuelanske instruktør Gustavo Balza, der står bag den barsk-realistiske og ganske nødvendige hverdagsskildring af Caracas i filmen Caracas – død og kærlighed, hvor pigerne bliver gravide før de er kvinder, og hvor mændene dræber hinanden for et godt ord i den daglige gadevold. Du kan her på Cinamazone.dk læse interview med instruktøren, der knap kan holde ud at se sin egen film om den vold, han flygtede fra.
 | Fra Spil for mig - (Rodrigo Fürth, Argentina)
| Action Man skal dog ikke tro, alt er drama og dokumentar syd for USA. I det blandede-landhandel-program, hvor rejsen går fra Puerto Rico over Mexico og Cuba til Chile, Ecuador og Uruguay, er der f.eks. action i Orlando Lübberts Taxa for 3 (Taxi para trés), hvor chaufføren får en pistol mod tindingen og muligheden: ”Rat eller bagagerum?” – medskyldig eller offer. Ligeledes går det hektisk til når Loco Feber lægger sig over en lille chilensk landsby og indbyggerne får travlt med at rage til sig fra årets skaldyrhøst. Andreés Wood har blandet satire og realismen i en kogende smeltedigel af syrehoveder, penge og kærlighed.
Greatest Hits 1986-98 Cinemateket er også med i år, og viser et udsnit af drømmenes lande som vi kender dem bedst - igennem den magirealistiske tradition. Cinemateket lægger 12 film til det øvrige program og samler dermed op på de bedste fra de sidste 15 års tid. Find din indre passion og latinamerikaner igennem salsa og tangoen her. Og når vi er ved de gamle kendinge, hvorfor så ikke gribe muligheden for at se den glimrende og luftige Livet er at fløjte (La vida es silbar) fra 1998, som Cubas Fernando Pérez har dirigeret så poetisk, humoristisk og sikkert.
Sidste chance Alt tyder på, at Film fra Syd 2002 bliver den sidste af arrangørerne, så vil man have sidste kapitel med af en fin historie, som festivalen har skrevet og påvirket de danske distributører med - ikke bare til at åbne øjnene, men også vende dem mod syd - er det i disse dage, man skal gå i biografen. Se programmet og læs mere om de enkelte film på filmfrasyd.dk - God fornøjelse! | | | | |
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Kacper 18-2-2012 18:04 | Jeg tror ikke, at edeservvdrivhnre vil laegge navn til noget som helst, der bare ligner noget i DF . Det bare at tage medlemmernes penge, er uanstaendigt! |
|
| | |  |
|
 |
|