Delete Duplicates in iTunes, How to get album artwork on iTunes? , How to clean up iTunes library , recover deleted notes on iPhone 5, How to recover deleted text messages on iphone 5 .
CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik p en region for at lse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Copyright:
Foto: Henrik Ploug
 
Mere info
Nils Malmros

Mini-biografi:
Dansk filminstruktør med base i Århus. Født 5. oktober 1944.

Nils Malmros var oprindeligt under uddannelse til læge, da François Truffauts film blev en åbenbaring for ham. Den franske nybølge i det hele taget var en stærk inspirationskilde, da han i løbet af 70’erne 80’erne blev en af Danmarks mest anerkendte instruktører.

Med undtagelse af Jørgen-Frantz Jacobsen filmatiseringen Barbara, har han selv skrevet manuskript til sine oftest personlige og psykologisk nuancerede film.

Malmros’ film har tre gange været nomineret til Guldbjørnen på filmfestivalen i Berlin. Tre gange har han vundet Robert-priser og fire gange Bodil-priser for Bedste danske film.

Filmografi:

At kende sandheden, 2002

Barbara, 1997

Kærlighedens smerte, 1992

Århus by night, 1989

Skønheden og udyret, 1983

Kundskabens træ, 1981

Kammesjukjul, 1978 (TV)

Drenge, 1977

Lars-Ole 5C, 1973

En mærkelig kærlighed, 1968

Ls ogs...
Nyheder:
08-11-05:
Kærlighed fra Madsen og Malmros
23-09-05:
Kundskabens Træ får opfølger
19-06-03:
Malmros vinder pris i Rusland
17-03-03:
Pris på Malmros i Argentina
14-03-03:
Humor(film)Festival i smilets by
03-03-03:
Bodil uden overraskelser
03-02-03:
Steen scorede en Robert til hver hånd
27-01-03:
Danske film indtager Rotterdam og Göteborg
13-01-03:
Årets Bodil-nomineringer offentliggjort
10-01-03:
Årets Robert-nomineringer offentliggjort
 
Anmeldelser:
17-11-04:
Kærlighedens smerte
17-11-04:
Skønheden og udyret [I]
17-11-04:
Kundskabens træ
17-11-04:
Århus by night
25-10-02:
At kende sandheden
 
Premiereinterview: Nils Malmros
 
Kirurgisk filmkunst
 
Skrevet den 25/10-2002 af Jesper Vestergaard
 
 
Forventningerne var store, da jeg skulle møde den århusianske filmskaber Nils Malmros. Kundskabens træ (1981), om en århusiansk katedralskoleklasse fra 1958-60, var en af de første film, der beredte mine øjne på filmkunst, samtidig med at den på en gang var både tankevækkende og underholdende at opleve som barn. Andre film som Skønheden og udyret (1983) om en faders lidt for stærke kærlighed og datterens frigørelse, Århus by Night (1989), om en ung århusiansk instruktørs kvaler med kærligheden og et københavnsk filmhold og Kærlighedens smerte (1992), om en ung piges lidelsesfulde færd mod voksenlivet, føjede tanker og mere filmkunst til teenageårene og var med til at åbne flere rum i omgivelserne og gøre dem lidt lettere at forstå.

Far (William Rosenberg) og søn (Søren Østergaard)
Copyright:
Foto: Erik Aavatsmark
At kende sandheden
Da det blev til Barbara (1997), et historisk drama om et altopslugende kvindevæsen på Færøerne i 1700-tallet, blev Malmros næsten glemt. Han havde fjernet sig fra det samtidige, det lokale og det personlige, samtidig med at et helt bundt af nye danske filmskabere havde nærmet sig det.
Det er derfor helt igennem glædeligt at opleve Malmros gøre et veritabelt come-back med sin seneste film At kende sandheden, et portræt af instruktørens far, neurokirurgen Richard Malmros fortalt gennem fire tidsperspektiver, og på samme tid en spændende medicinsk thriller om brugen af det radioaktive kontrast-stof Thorotrast omkring slutningen af 2. verdenskrig.
Historien er på en gang stærkt personligt og lokalt forankret. Psykologien er sikker og dialogen skåret med nærmest kirurgisk præstation. Endnu engang har Malmros formået at fortælle en kompliceret historie let og elegant, og endnu engang fornemmer man, at han er udstyret med nogle af de sikreste hænder i dansk film.

Faderen husker tilbage
Hvordan opstod ideen til at lave filmen, og hvordan har du arbejdet med manuskriptet?
”I slutningen af halvfjerdserne lavede jeg en båndoptagelse med min mor, hvor hun fortalte om sin lyse glade barndom som overlægens datter i Esbjerg. Jeg spurgte min far, om vi skulle lave det samme med ham. Men det havde han ikke lyst til. Han havde så bitre erindringer, at han helst var fri for at få dem repeteret.
Selvfølgelig kendte jeg lidt til dem. Min farfar var arbejdsløs havnearbejder, da havnen i Esbjerg var blokeret under 1. verdenskrig. En af de bitre erindringer var, at en dag min far kom hjem fra skole, så stod alle møblerne på gaden; de var blevet sat ud af kongens foged.
Der gik så 15 år. Han nærmede sig de 90 og skulle opereres for en hjertelidelse. Så kom han selv til mig og spurgte, om ikke vi skulle tage at lave de bånd alligevel. Vi sad så fire-fem eftermiddage, hvor han fortalte om sig liv, sådan nogenlunde kronologisk. Nogle af de historier, han fortalte, kendte jeg godt i forvejen, men nu var der en indre sammenhæng og pludselig var det med en helt anden vægtning.”

Richard Malmros som dreng (Lasse Broust Andersen)
Copyright:
Foto: Erik Aavatsmark
Et hæsligt dilemma
At kende sandheden var dog allerede begyndt at tage form tidligere, da Nils Malmros havde hjulpet sin aldrende far med at gennemgå de gamle journaler fra 1935 til 1947, hvor man havde anvendt Thorotrast. Stoffet, der gjorde neurokirurgerne i stand til at tage brugbare røntgenbilleder, så de kunne operere patienterne, viste sig at have den fatale bivirkning, at det ledte til kræft hos flere patienter.
”Det var et hæsligt dilemma, han stod i,” siger Malmros: ”Bruger du Thorotrast, så risikerer du, at Carl dør om 30 år, hypotetisk set. Bruger du ikke Thorotrast risikerer du, at Ida dør under operationen.”

Et moralsk menneske
Historien fik sin endelige afpudsning efter erindringssamtalerne, men billedet af Richard Malmros, der får hjælp af sønnen til at se sig igennem journalerne, er et gennemgående tema i filmen og udgør dens rammefortælling.
”Han sidder med knuden til allersidst,” fortæller Malmros: ”Han er fanget i sit eget moralske spil, som gør, at han er nødt til at resignere. Det er noget af det filmen prøver at afklare: hvorfor sidder denne mand og er forstemt på sine gamle dage? Her sidder en mand og føler sig skyldig. Han føler sig skyldig hver eneste gang en af hans patienter får kræft. Selvom han har reddet deres liv, er han dybt påvirket af det og forbander det. Han er dømt til aldrig nogensinde at få fred. Fordi han er et moralsk menneske. Den moralske person er ikke ham, der sidder oppe i elfenbenstårnet og kigger på alle de umoralske. Nej, det er ham, der går ind i livet og, hvad end han gør, pådrager sig skyld.”

Dobbeltsatsning
I sin konstruktion satser filmen dobbelt. Dels portrætterer den faderen og dennes erindringer i tre tidsperspektiver udover alderdommen: barndommen i Esbjerg, ungdommen som student og tiden som overlæge i Århus, og dels følger filmen den Cavling-prisvindende Ritzau-journalist, der afslørede, at man havde forsøgt at dække over anvendelsen af Thorotrast, da det kom til en retssag.
”I meget langt tid overvejede vi, hvordan vi skulle gribe den an,” siger Malmros. ”Det var faktisk konsulenten, der dengang insisterede på, at vi skulle køre den som dobbelthistorie, altså både retssagen og far-historien. At de skulle køre kontrapunktisk. Jeg var mest stemt for i første omgang at droppe retssagen i virkeligheden. Det er jeg da glad for i dag, at jeg ikke gjorde, men vi ryger ind i det problem, at det klæder ikke et kunstværk at være polemisk. Så vi dæmper en del af det. Fordi der er en ægte, alvorlig anklage mod pressen. Af samme grund laver vi også en bog. Der står det sort på hvidt, at pressen er uvederhæftig. En Cavling-prisvinder, der skriver mod bedre vidende!”

Hvad er virkelighed og hvad er fiktion i filmen omkring Thorotrast, anvendelsen og retssagen?
”Det er sandt det hele. Men selvfølgelig lidt mere kompliceret, end det bliver fortalt her. Men journalistens brøde er også lidt større i virkeligheden. Vi er nødt til at lave nogle forskydninger, men vi gør aldrig tingene værre end de var i virkeligheden.”
 
Nste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Ls ogs...
I temaet Året i glimt:
 
Premiereinterview: Lone Scherfig
Elsker dig for evigt
Slim Slam Slum
Premiereinterview: Morten Køhlert
Premiereinterview: Ole Bornedal, del 1
Kim Fupz Aakeson: En kreativ slagsbror, del 1
Små ulykker

Quiz
Hvilken film involverer ikke utroskab?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2014 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sథ Google