CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg
 
Mere info
Lone Scherfig
43 år, instruktør

Uddannet ved Den Danske Filmskoles manuskriptlinie i 1984. Spillefilmsdebut i 1991 med Kajs Fødselsdag. Filmatiserede i 1998 Martha Christensens roman med filmen Når mor kommer hjem. Hun har desuden lavet kort-, dokumentar- og reklamefilm, TV-filmene Magrethes elsker i 1985 og Den gode lykke i 1993, samt afsnit af TV-serierne Flemming og Berit, TV2’s Morten Korch-serie og Taxa.

Vidste du?

Lone Scherfig er datter af Hans Scherfigs nevø.

Wilbur begår selvmord skulle oprindeligt have været dansk og med skuespillerne fra Italiensk for begyndere.

Lone Scherfig skrev en del som ung pige og fik også udgivet flere ting. Man kan blandt andet læse noveller af hende i samlingerne ’Platform’ og ’Pardans’.

Italiensk for begyndere skrev hun alene og stort set uden research.

Har netop fået sin egen barak i Zentropas filmby, hvor hun for tiden skriver på sin næste film, der skal handle om vold.

Læs også...
Nyheder:
24-03-05:
Lone Scherfig scorer X-man til hovedrolle
16-02-05:
Lone Scherfig i lag med nazismen og måske Lars von Trier
10-02-04:
Zentropa fortsætter i Skotland
30-10-03:
Amerikansk pris til Wilbur
08-10-03:
Kvindepris til Wilbur
25-09-03:
Britiske indie-nomineringer ude – 4 til Wilbur
16-09-03:
Fem danske film indstillet til EFA
17-06-03:
FIPRESCI priser dansk film
28-03-03:
Danske film i Rom
23-01-03:
Scherfig og Vinterberg pynter Berlinalen
13-01-03:
Årets Bodil-nomineringer offentliggjort
10-01-03:
Årets Robert-nomineringer offentliggjort
31-12-02:
Ny skotsk film i Cinemateket
 
Anmeldelser:
25-06-03:
Wilbur begår selvmord
21-08-01:
Italiensk for begyndere
 
Artikler:
04-02-05:
Premiereinterview: Thomas Vinterberg
19-03-03:
Premiereinterview: Anders Thomas Jensen
14-03-03:
Premiereinterview: Søren Kragh-Jacobsen
06-02-03:
Berlinale 2003: En Guldbjørn på højkant
08-12-00:
Italiensk for begyndere - Vejen til enkelthed
 
Premiereinterview: Lone Scherfig
 
Kærlighed til melankolien
 
Skrevet den 7/11-2002 af Kasper Christoffer Larsen
 
 
Dansk films førstekvinde har premieresommerfugle i maven i denne tid, hvor hendes nye film skal præsenteres for danskerne. Ikke så meget for at vi ikke skal kunne lide den, men for at vi aldrig vil begive os ind til den i biografen. For skræmmer man ikke publikum med en dansk film om selvmord på skotsk? Lone Scherfig fortryder dog ikke et sekund, at hun valgte at sejle om på den anden side af Nordsøen, da lønforhandlingerne med de ellers planlagte skuespillere fra Italiensk for begyndere ikke kunne bringes i orden. Hendes i forvejen lyse sind stråler yderligere, når hun taler om sin nye film, som hun selv synes er både modigere og flottere end hendes forrige dogmekomedie. Med Wilbur begår selvmord har den legesyge pige fra Hellerup fundet roen midt mellem oprørte vande af melankoli og humor. Og her har hun tænkt sig at holde fast.

Scherfig på settet til Wilbur begår selvmord med den eneste danske skuspiller i filmen Mads Mikkelsen.
Copyright:
Nordisk Film
Aldrig lært disciplinen
Hun er datter af Hans Scherfigs nevø. Faren arbejdede på Berlingske Tidende og hendes mor var ansat på det Kongelige Teater. Pigen Lone brugte sin barndom med kun én fjernsynskanal på at lege. Altid noget med at forestille sig, man var noget andet. Hun fortæller:
”Vi legede jo meget mere dengang, end man gør i dag. Vi kunne for eksempel være musketerer i en uge. I virkeligheden er jeg jo bare fortsat med at lege. Det er derfor, jeg er så fjollet, når jeg går på arbejde. Jeg har aldrig rigtigt lært den tunge arbejdsdisciplin. Filmskolen var også eksamensfri, så en premiere som denne her er min eksamen i et omfang, som jeg aldrig har været udsat for som barn. Det er jo to års arbejde, man lægger for dagen.”

”Jeg tør ikke tage mig selv så alvorligt”
Scherfig var ung i en generation, der stort set kunne vælge og vrage på uddannelseshylderne. Hun var ikke i tvivl om sin kærlighed til film og kom efter arbejdstjanser i hele Italiensk for begyndere-registret - fra bagerekspeditrice til tysklærer - også omkring Filmvidenskab på universitet, før fremtiden faldt til rette på Filmskolen. Scherfig er ikke af en familie, der pressede hende til sikre sig med livrem og seler. Hun husker tilbage:
”Det var faktisk Hans Scherfig, der altid sagde i familien: ’Hvis man har noget at falde tilbage på, så gør man det nok også.’ Så det var altid sådan, at hvis man havde lyst til noget, skulle man bare satse, og jeg elsker jo bare film,” sukker Scherfig, da jeg vil høre, om ikke også man skal have et ønske om at fortælle noget for at være instruktør.
”Jeg har i hvert fald altid haft et ønske om at dele noget med andre. Jeg skrev også en del som barn og fik også ting udgivet allerede dengang. Mest sødsuppe som ’Min livs novelle’ og den slags. Jeg har aldrig skrevet digte og lignende ting. Jeg tør simpelthen ikke tage mig selv så alvorligt. Wilbur begår selvmord er i virkeligheden det projekt, hvor jeg har taget mig selv mest alvorligt.”

Kærligheden lyser momentvis op i boghandelen i Scherfigs nye film.
Copyright:
Foto: Per Arnesen
Melankoli som benzin på vittighedsmaskinen
Wilbur begår selvmorder tematisk en alvorlig film, men i Scherfigs hænder er selvmord alligevel ikke så tungsindig tale. Som handlingen skrider frem og man suges ind i filmens karakterer bliver det klart, at den i lige så høj grad handler om at turde vælge livet.
”Melankolien er jo en del af vores historiske, litterære tradition,” forklarer Scherfig.
Men mon ikke hun gerne vil finde varmen i den til os? Det kunne i hvert fald se sådan ud på billedet af brødrenes boghandel North Books i den nye film. En kold og tung mastodont af støv og ensomhed, men som alligevel er så lun, når man træder ind i den. Scherfig griner:
Anders Thomas Jensen (manuskriptforfatter, red.) og jeg grinede også utrolig meget af navnet Harbour i filmen, som er opkaldt efter det første sted, faderen satte sin fod i Grønland. En fuldstændig åndssvag joke, som vi i øvrigt også har taget ud af den færdige film. Denne her far, som dør inden filmen begynder, har åbenbart været tromlende alvorlig. Så der går et eller andet anti-skandinavisk tema gennem filmen, som jeg har kunnet bruge som benzin på vittighedsmaskinen. Jeg vil jo foretrække, at man oplever det som en varm film. Det er en vinterfilm, men kulden hjælper også til, at man får lyst til at træde ind i varmen.”

Ingen selskabspapegøje
Jeg spørger instruktøren, om det er noget særligt dansk at holde så meget af melankolien.
”Jeg ved det ikke. Men det er jo klart, at det går gennem nordisk litteratur. Jeg tror, at mange forfattere har skrevet, fordi de har besiddet en nydelse og sorg, de gerne ville dele med andre. Jeg vil jo bare gerne gøre folk glade og underholde dem. Men det er da et underligt fænomen, at når folk overhovedet går i biografen, er det fordi, man vil sidde og tude. Det er nok fordi, man gerne vil dele den der skræk for alle de frygtelige ting, som vi alle sammen må gå igennem i livet.”
Den skræk sidder ikke ligefrem uden på en tilsyneladende munter Scherfig denne kolde, danske novemberdag, hvor jeg har mødt hende i Københavns hjerte. Men hun indrømmer gerne, at hendes brede smil og lette tale også har en bagside:
”Der er ingen tvivl om, at jeg også bruger min egen melankoli på arbejdet. Stoffet kommer jo et eller andet sted fra. Jeg er altså ikke kun en stormsmilende selskabspapegøje. Så ville jeg nok lave noget andet. Det er faktisk ikke folkekomedier, jeg laver. Det var Italiensk for begyndere heller ikke, men folk oplever det positivt, fordi de får lov til at grine, mens de sidder og trykker sig ind mod hinanden som små triste pindsvin.”
Hun griner igen:
”200 små pindsvin i Dagmar.”

Læs på næste side om danske film, der ifølge Scherfig ikke er så kedelige, som der står i aviserne
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
¥â¥ó¥¯¥ì©`¥ë ¥À¥¦¥ó
8-9-2013 13:31
In the great scheme of things you'll receive a B- for hard work. Where you actually confused me personally was in your facts. As as the maxim goes, details make or break the argument.. And that could not be much more accurate here. Having said that, let me say to you what did give good results.
¥â¥ó¥¯¥ì©`¥ë ¥À¥¦¥ó http://www.monclerdown2014.com/

Lidia
25-10-2011 08:42
Too many compliments too lttile space, thanks!

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Året i glimt:
 
Premiereinterview: Nils Malmros
Elsker dig for evigt
Slim Slam Slum
Premiereinterview: Morten Køhlert
Premiereinterview: Ole Bornedal, del 1
Kim Fupz Aakeson: En kreativ slagsbror, del 1
Små ulykker

Quiz
Hvilken dansk skuespiller spillede med i Michael Apteds James Bond film The World Is Not Enough fra 1999?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2014 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sà°¥ Google
シャネル バッグ シャネル バッグ