| | Henrik List Kameraet i hovedet - FEAR X og Nicolas Winding Refn
Udgiver: People's Press Pris: 299,- Sider: 230 Udkom: 8. april |
|
|
|
|
 |
| Boganmeldelse: Kameraet i hovedet | | | | | | | Skrevet den 9/4-2003 af Frederik Asschenfeldt Vandrup | | | | | Journalisten og forfatteren Henrik List, der til daglig arbejder som anmelder og kulturjournalist på Berlingske Tidende, har i nært samarbejde med instruktøren begået en interessant og velskrevet bog om arbejdsprocessen på Nicolas Winding Refns nye film, Fear X.
 | Copyright: Foto: David Giesbrecht | Det er altid spændende at komme med om bag kulissen, når filmfolk kaster sig ud i at få realiseret deres inderste drømme. Fear X repræsenterede en drøm af den kaliber for instruktøren Nicolas Winding Refn efter de skarpe værker Pusher og Bleeder, og da han kom i snak med Henrik List under filmfestivalen i Cannes dannedes grundlaget for en 'bogen om filmen', der går noget tættere på end den slags normalt får mulighed for. Ved at følge arbejdsprocessen på så tæt hold knyttes der nogle bånd mellem instruktør og portrættør, som giver portrættet en speciel vinkel. Selvom man konstant mærker distancen mellem den skabende filmmand og den refererende journalist, så har Henrik List fået adgang til et ret lukket land for de fleste journalister, og kombineret med det levende sprog og en decideret spændende fortælling resulterer det i mange timers god underholdning i ”Kameraet i hovedet”.
 | Copyright: Nordisk Film | Dramaet er konstant til stede i bogen, der efter en kort opvarmning tager direkte til optagelser i Canada. Katastrofen lurer fra første optagedag, en usikker instruktør ude af sit rette element med et stort professionelt filmhold, en ægte stjerne og en dyr produktion med et begrænset budget. List følger nervernes vandring ind og ud af de store parkacoats i det vinterkolde Canada, og efter et par begivenhedsrige optagedage og et møde med filmens medforfatter Hubert Selby Jr., går turen tilbage til Danmark og studieoptagelserne.
Her strammes de økonomiske tommeskruer for alvor, og man føler med Winding Refn, der langsomt ser sin film gå op i røde tal og en producer, som måske alligevel ikke har helt styr på tingene. Men som vi alle har erfaret, så endte det med en film – endda en vellykket en af slagsen – og man føler sig en smule tættere på de litervis af blod, sved og tårer, der er blevet udgydt undervejs, når sidste side vendes. En spændende filmbog, der næppe bringer os dybt ned i Winding Refns mentale univers, men som mundret og effektivt sætter det enorme arbejde med en filmproduktion i letforståeligt perspektiv. | | | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |  |
|
 |
|