Vi har mødt Niels Lind Larsen, der igennem de sidste fire år har været med til at arrangere NatFilmfestivalen og sammen med Kim Foss og programlægger ved Cinemateket, Tine Fischer, er en af hovedkræfterne bag Københavns nye dokumentarfilmfestival CPH:DOX.
Dokumentarfilm har hidtil nærmest været forbeholdt TV, hvorfor vælger i at holde en hel festival kun med dokumentarfilm?
”Det en festival, der er født af et behov. På Natfilmfestivalen har vi vist en del dokumentarfilm, som ikke altid har haft en naturlig plads blandt spillefilmene. Samtidig dukkede der flere og flere film op, som vi gerne ville vise. Det samme problem havde Tine i Cinemateket, så vi blev enige om, at vi ville lave en festival og en ordentlig ramme for alle de gode film, hvoraf ingen ellers bliver vist i Danmark.”
 | Københavns nye internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX løber af stablen 7. - 16. november 2003.
|
Folk går ofte i biografen for at drømme sig væk fra hverdagen. Hvorfor skal de nu til at forholde sig til virkeligheden i deres fritid?
”Det skal de heller ikke nødvendigvis. Grænserne er i forvejen blevet meget flydende. Der er mange gode spillefilm, som også forholder sig til virkeligheden. Folk vil også gerne se Ken Loach og Mike Leigh for eksempel. Så vi tror, at der er en interesse for at film kan være andet end ren eskapisme. Samtidig med, at vi har nogle serier med aktuelle problemstillinger, hvor nogle er meget tunge, så har vi også nogle dokumentarfilm, som er ligeså underholdende som spillefilm. Filmene i serien ’Stranger than Fiction’ for eksempel fortæller historier, der overrasker på samme måde som man forventer med spillefilm.”
Det sidste bud på en stor dansk festival, Copenhagen International Film Festival, havde ikke det store held med sig i forhold til publikum. Er der overhovedet plads til endnu en festival?
”Det håber vi. Der er også plads til en festival som CIFF, der måske bare gik rigeligt stort ud i forhold til, hvor meget plads, der er. Vores ambitioner er ikke at konkurrere med nogen, men at få det til at hænge sammen i den sidste ende. Vi kan godt mærke, at den har været der, og at der er blevet flere om buddet. Der er også BUSTER og Gay & Lesbian og flere andre festivaler, men vi er sikre på, at der er plads til denne her også. Og vi er i hvert fald sikre på, at der er brug for den og film til den.”
Kommer denne her festival til at betyde nogen forandringer for NatFilmfestivalen?
”Nej, ikke rigtigt. Planen er, at de skal være søsterfestivaler og supplere hinanden. Det betyder ikke, at der ikke fremover vil være dokumentarfilm på NatFilmfestivalen, men der vil nok være færre.”
Dokumentarfilm kan jo handle om nærmest alt. Hvad har været jeres kriterier for udvælgelse af filmene?
”Vi har været meget åbne og sagt "lad os være drevet af den gode historie". Vi har heller ikke haft nogen krav om, at filmene ikke måtte være gamle, men gået efter hvad, der har været godt. Vi har så bundet filmene i temaer, så det bliver mere overskueligt.”
Alligevel er der en markant overvægt af politiske film
”Ja, det er der, fordi der er virkeligt et behov for at få de film vist. Det er også der, dokumentarfilmene kan noget radikalt anderledes end spillefilmene. Det er film, der har rystet os, og film, hvor man virkeligt kan mærke, at folk har noget på hjertet.” |
