| | Udvalgte musikfilm på Natfilm Festivalen
Bruce Haack: King of Techno
(ikke i dansk distr.)
USA, 2003
69 min.
Engelsk uden undertekster
Instr.: Philip Anagnos
--> KBH: Posthus Teatret, 03.04.2004, 21:00
--> KBH: Cinemateket, 04.04.2004, 14:00
Forbidden Planet
(ikke i dansk distr.)
USA, 1956
98 min.
Engelsk uden undertekster
Instr.: Fred M. Wilcox
--> KBH: Cinemateket, 01.04.2004, 19:15
--> KBH: Cinemateket, 03.04.2004 14:00
Mixtapes Inc.
(ikke i dansk distr.)
USA, 2004
80 min.
Engelsk uden undertekster
Instr.: Walter Bell
--> Vega, 01.04.2004, 20:00
--> Cinemateket, 03.04.2004, 21:30
--> Århus: Slagtehal 3, 10.04.2004, 20:00
Metallica: Some Kind of Monster
(ikke i dansk distr.)
USA, 2004
140 min.
Engelsk uden undertekster
Instr.: Joe Berlinger, Bruce Sinofsky
--> KBH: Imperial, 02.04.2004, 24:30 (Gallavisning)
--> Århus: CinemaxX, 07.04.2004, 24:00 (Gallavisning) |
|
|
|
|
 |
| NatFilm ’04: Musik i natten | | | | Vanen tro byder NatFilm Festivalen på en række musikalske overraskelser, og igen i år er der både spændende film om musik og film om spændende musik på programmet. Vi har kigget nærmere på historien om den oversete amerikanske elektro-pioner Bruce Haack. | | | | Skrevet den 28/3-2004 af Jesper Vestergaard | | | | | ”King of Techno” er måske nok for meget sagt om Bruce Haack. Sådan føles det i hvert fald, når man ser Philip Anagnos’ portrætfilm med titlen Bruce Haack: King of Techno, der den kommende weekend vises i NatFilm Festivalen og den elektroniske musikfestival Radars fællesprogram. Nok placerer filmen legebarnet og elektro-pioneren i en bred kontekst og præsenterer hans spændende arbejder såvel som tankerne bag, men der er stadigvæk et godt stykke vej mellem filmens materiale og dens prætentiøse titel.
Nedtoner man til gengæld forventningerne til en historie om en overset kunstner, der har haft hidtil uanet betydning for musikkens udvikling, så er der dog en ganske glimrende portrætfilm tilbage, som markerer sig pænt med sit omfang såvel som sin stil.
 | Fra en af filmens arkiv-optagelser, hvor Haack blandt andet demonstrerer sin selvbyggede Dermatron, et theremin-agtigt instrument, der gjorde ham i stand til at spille musik på sin ven Ted Pandels pande.
Copyright:
Thinkbubble Films |
Electro-pioner og musiklærer
Bruce Haack blev født i 1931 i en lille mineby i Rocky Mountains. Han startede med at spille musik, da han var 14 og flyttede i en ung alder til New York, som han hurtigt fornemmede var stedet, hvor tingene skete. Her begyndte han selv at bygge synthesizers og andre selvopfundne elektroniske instrumenter. I løbet af 60’erne og 70’erne lavede han musik og underviste sammen med danselæreren Ester Nelson og komponerede en lang række bemærkelsesværdige sange for børn, hvor han kombinerede sine elektroniske eksperimenter og sit surrealistiske udtryk med mere lettilgængelige stilarter som tidens popmelodier, country og western og klassisk musik. Selvom der ikke er direkte fokus på numrene, og musikken flere steder ligger lovligt langt i baggrunden, får man et glimrende indtryk af kunstnerens varierede udtryk, der sagtens kan konkurrere med nutidens lystige og legende lo-fi electronica og elektropop.
Vidt omkring
Perioden med Ester Nelson og vennen og kollegaen, Ted Pandel, som sammen startede selskabet Dimension 5, bliver fint dokumenteret i filmen, hvor specielt Ester Nelson er god til at uddybe både de pædagogiske og de musikalske aspekter ved Haacks arbejde. Det samme gør den senere og mere mørke periode, hvor Haack bl.a. udgiver albummene ”Haackula” i 1977 og ”Bite” i 1981.
Et af filmens interessante elementer er også kommentarerne fra nutidige kunstnernavne som Andi Toma og Jan St. Werner (Mouse on Mars), Beastie Boys’ Money Mark og produceren Ross Angeles, der har arbejdet på et hyldestalbum med genindspilninger af Haacks numre.
Ellers er filmen forfriskende løs i strukturen og blander gamle fotos og smalfilmsoptagelser, små pudsige anekdoter fra venner, elever og kollegaer, gamle TV-klip med Haack, der demonstrerer nogle af sine sære selvbyggede elektroniske instrumenter og sjove surrealistiske animationer og panoreringer henover de spøjse og sprudlende pladecovers.
 | Fra science fiction-klassikeren Forbidden Planet
Copyright:
NatFilm Festivalen |
Forbidden Planet
Bruce Haack: The King of Techno vises på NatFilm Festivalen i et specialprogram, der præsenteres i samarbejde med den elektroniske musik-, kunst- og teknologi-event, Radar, hvor man med otte film sætter fokus på samspillet mellem menneske og maskine igennem de sidste halvtreds år.
Et af de store scoops i Radar-serien er Fred M. Wilcox’ science fiction-klassiker Forbidden Planet fra 1956, der var den første spillefilm med et 100% elektronisk soundtrack. Udover de elektroniske toner, frembragt af komponist-ægteparret Louis Barron og Bebe Barron ved hjælp af lyde fra elektroniske kredsløb optaget og sammensat på magnetbånd, lokker festivalens programtekst med følgende: ”…en af 50'ernes absolut bedste science fiction-film, fyldt til randen med spektakulære billeder og farlig seksualitet. Det intelligente manuskript tager afsæt i Shakespeares 'Stormen', genfortolket som et syret og freudiansk rumdrama om urgamle civilisationer, tabt uskyld, spirende incest og morderiske monstre fra underbevidstheden.”
Mixtapes og Metallica
En anden spændende historie i Radar-programmet er verdenspremieren på Walter Bells Mixtape Inc., en dokumentarfilm, der følger et af de mixtapes, der er af allerstørste betydning for opdagelsen og spredningen af nye friske navne fra hip hop-undergrunden.
Udover Radar-samarbejdet præsenterer NatFilm Festivalen fem film i den traditionelle Sound & Vision-serie, blandt andet Metallica: Some Kind of Monster, Joe Berlinger og Bruce Sinofskys nærgående portrætfilm om bandets op- og nedture under indspilningen af deres seneste album, ”St. Anger”. | | | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |     |
|
|
|
