|
 |
| Natfilm '04: Interview med Jan Krüger | | | Det er osse en af de ting jeg utrolig godt kan lide ved filmen. Der er meget stilhed. Der er mange scener, hvor vi blot observerer disse fire mennesker og deres måde at være sammen på. Var det i manuskriptet eller kom det til undervejs?
"Det var i manuskriptet, selvfølgelig. Det er måske i virkeligheden min måde at arbejde på. At se på mennesker og ikke lade dem sige det hele gennem replikkerne. Meget af det der sker i filmen foregår, for mig at se, i hovedet på tilskueren. Hvis publikum kan lide det de ser, hvis de kan give sig hen til det, så tror jeg det kan være en oplevelse. Man skal investere noget af sig selv for at kunne forestille sig, hvad disse personer føler eller hvad de mon tænker. Jeg tror denne slags film kan involvere publikum i højere grad end eksempelvis det klassiske drama, hvor alt er klart, motivationerne er klare og folk bare siger, hvad de føler. Det kan osse være fint nok, men jeg vil gerne overlade et frirum til publikums fortolkning.
Jeg ville helst ikke have fuld kontrol over indspilningen af filmen, og jeg følte heller ikke det var min pligt. Det var ikke mig, der definerede de enkelte roller. Det gjorde skuespillerne. Jeg efterlod med vilje huller og plads i manuskriptet, fordi jeg var nysgerrig efter at se, hvordan de ville spille, hvordan de ville fylde hullerne."
Så nogle af scenerne var improviserede eller delvist improviserede?
"Ja. Ikke så mange som jeg måske kunne have ønsket. Det blev sådan, at vi endte med at have en ret stram tidsplan, så vi måtte holde os til den plan vi allerede havde lagt. Men som jeg sagde før, så er improvisationen så at sige i manuskriptet. Selv skuespillerne vidste ikke præcis, hvor de var eller hvad de skulle gøre, de måtte selv bygge det op. Så det er en slags improvisation, ikke replik-improvisation, men på den måde, at skuespillerne selv måtte finde deres følelser i scenerne."
"Ferie" synes at være en central metafor i filmen. Personerne har pludselig tid til at stoppe op og tænke over deres liv, tid til at være desperate og forvirrede omkring fremtiden…
"Mens jeg skrev manuskriptet forestillede jeg mig, at de var ved et punkt, hvor Sandra måske var ved at få et andet job, måske skulle de flytte sammen, barnet skulle i skole. En masse ting var ved at ske. Disse oplysninger har jeg taget ud af filmen igen, fordi man ikke har brug for dem. Men følelsen er der, specielt for hovedrollen Sandras vedkommende, fordi hun er nødt til at tage en beslutning. Skal hun flytte sammen med Benni eller ikke. Skal de være en familie eller ej. Det er de spørgsmål de står overfor. Marcos ankomst tydeliggør bare spørgsmålene."
Jeg har set din film blive sammenlignet med Roman Polanskis Kniven i vandet. Var den film en inspiration?
"Det var var den faktisk ikke. Oprindeligt var det ikke engang meningen at filmen skulle foregå i Polen, det kom først senere. Der er selvfølgelig paralleller, men min film er ikke en thriller som Polanskis, den fungerer anderledes, så man kan ikke rigtig sammenligne." | | | | Første side | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |     |
|
|
|
