|
 |
| Bangkok IFF: Lige før lukketid | | | | Jamie Foxx viser afgjort Oscar-potentiale i rollen som soul-kongen i den dramatisk-biografiske film om Ray Charles, en af de store titler på programmet i Bangkok, der har haft de menneskelige dramaer i fokus. | | | | Skrevet den 22/1-2005 af Jesper Vestergaard | | | | | "Jamie Foxx får den!" "Naej! Johnny Depp, helt sikkert! Jeg vil vædde en middag til sommer i Frankrig, når vi mødes igen." Den amerikanske party-pusher med de indendørs solbriller og åbenstående skjorte og den unge manager fra en thailandsk tv-station diskuterer lystigt den forestående Oscar-uddeling. Som de fleste større festivaler er også Bangkoks after-parties et kapitel for sig. Der diskuteres film på overfladen og networkes 'on demand', mens visitkort skifter hænder og store smil udveksles på byens strategisk udvalgte in-steder.
 | Jamie Foxx som Ray Charles
Copyright:
UIP |
Ray
Friskt ankommet fra festivalens visning af Taylor Hackfords dramatisk-biografiske Ray Charles-film>Ray er Jamie Foxx mit eget klare bud. Filmen som helhed er ikke fantastisk, dertil er den for sløset med sit fokus og for skarp i sine detalje-nedslag, men den uforglemmelige Foxx inkarnerer den gamle soul-konge med en fotografisk præcision. Vi taler kropssprog, mundbevægelser, attituder og hele molevitten, og derudover illustrerer han med rollen en imponerende dramatisk spændvidde, der utvivlsomt vil få ham til at blive hængende på stjernehimlen.
Filmen følger Ray Charles fra han som ung og blind rejste fra Florida til Seattle og blev bar-pianist, indtil opdagelse på opdagelse førte ham frem til stjernehimlen og ikke mindst sin helt egen lyd. De massive flash-backs til barndommen fortæller, at det var dér, og kun dér, han blev støbt som menneske. Hans faste flertallige forhold til kvinder og stoffer formuleres uforholdsmæssigt direkte som en løftet pegefinger, frem for at indgå i fortællingen om den kreative proces, som musikken ellers med al ønskelig tydelighed bevidner.
Konkurrence uden spænding
Ellers taler dem, der har haft tid til at se film, stadig om Kar Wai Wongs højæstestiske 2046 og Alejandro Amenábars modige eutanasi-drama The Sea Inside (Javier Bardem kunne i øvrigt godt gå hen og blive en Oscar-joker i betragtning af Akademiets traditionelle betagelse af syge mennesker, der gør en forskel).
Ikke mange taler om aftenens prisuddeling, der vist var lidt af en fuser. Priserne blev fordelt så ingen kunne være utilfredse. Med et felt på 13 internationale film, der alle tidligere har været rundt på større festivaler i efteråret er spænding omkring prisuddelingen da heller ikke ligefrem det, der har præget festivalen.
 | Vera Drake
|
Drama fra Mike Leigh
Den internationale hovedkonkurrence har været præget af store dramatiske værker. Et af dem er Mike Leighs Vera Drakes hemmelighed. Her er vi et stykke fra den æteriske socialrealisme, som Leigh har præsenteret de sidste mange år med film som Naked, Hemmeligheder og løgne, Career Girls og All or Nothing. Til gengæld er filmen en af Leighs mest præcise fortællinger. Kort og godt er den et historisk drama fra 1950'erne, der følger en af dagligdagens heltinder, den selvbestaltede sygeplejer Vera, der mod loven, men af et rent hjerte hjælper unge uheldige piger til at abortere. Filmen har Danmarkspremiere på fredag.
Clean
Hvor Mike Leigh denne gang har skiftet de nutidige omgivelser ud med fortidens, dyrkes vor tids realisme til gengæld for fuld tryk i franske Olivier Assayas' konkurrencefilm Clean, hvor Maggie Cheung spiller rollen som en halvfalleret musiker, der efter seks måneders fængsel skifter scene fra stofmisbrug og selvmord til et opvaskerjob og forsøget på at blive klar til at være mor for den søn, hun måtte overlade i svigerforældrenes varetægt.
Fortællingen er stedvist gribende i sit nuancerede portræt af den moderne kvinde mellem moderrollen og kunstnerkarrieren, men i længden også lige lidt for grundig med detaljerne til at det store indtryk bliver hængende. Assayas, der har været i fokus for en speciel filmserie på festivalen, er i øvrigt Danmarksaktuel i starten af februar med dvd-udgivelsen af sin forrige film, thrilleren Demonlover om to konkurrerende firmaers handel med 3D-manga-pornografi, med bl.a. Connie Nielsen i en hovedrolle.
Tilbage til virkeligheden
Trods festivalens mange aflysninger, forsinkelser og sidste øjebliks omrokeringer er det alligevel få, men store filmoplevelser, der står tilbage inden festivalens sidste dag. Nu gælder det programmets sidste små, og måske alligevel store, titler, og ikke mindst det sidste store after-party-brag på den lokale afdeling af Londons eksklusive Met Bar. Og så ellers flyveturen tilbage til den vante virkelighed igen. | | | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |     |
|
|
|
