| | Christian Hansen anbefaler
Turtles Can Fly Lørdag d. 2. april kl. 13.00 i Park Bio
Tirsdag d. 5. april kl. 19.00 i Posthus Teatret
Søndag d. 17. april kl. 16.00 i Øst for Paradis, Århus
The Wayward Cloud Torsdag d. 7. april kl. 21.30 i Grand
Lørdag d. 9. april kl. 21.00 i Husets Biograf
Onsdag d. 13. april kl. 18.00 i Øst for Paradis, Århus
Ghosts Søndag d. 3. april kl. 21.00 i Husets Biograf
Torsdag d. 7. april kl. 19.00 i Posthus Teatret
Lørdag d. 16. april kl. 20.00 i Øst for Paradis, Århus
Palindromes Fredag d. 1. april kl. 22.30 i Empire Bio
Mandag d. 4. april kl. 19.00 i CinemaxX, København
Tirsdag d. 5. april kl. 21.30 i Palads
9 Songs Fredag d. 1. april kl. 24.00 i Grand
Lørdag d. 2. april kl. 24.00 i Dagmar
Tirsdag d. 5. april kl. 23.15 i Vester Vov Vov
|
|
|
|
|
 |
| Natfilm'05: Christian Hansen anbefaler | | | | | | | Skrevet den 29/3-2005 af Christian Hansen | | | | | NatFilm Festivalen er for mit vedkommende lig med filmoverraskelser. Jeg får aldrig bestilt billetter i tide og ender derfor med at se de film, som det er muligt at få billet til i sidste øjeblik. Jeg ser derfor ingen forpremierer (hvorfor da osse se film, som der bliver rig lejlighed til at se efter festivalen!) og de mest populære film får jeg kun set, hvis der bliver arrangeret ekstraforevisninger. Men da NatFilm Festivalens bundniveau er højt, kan man roligt gå i biografen på denne måde. Alligevel, skulle der vise sig at være billetter, så lyder følgende titler spændende.
 | Turtles can fly Copyright: NatFilm Festivalen | Turtles Can Fly Bahman Ghobadis første film Berusede hestes tid, om en forældreløs kurdisk søskendeflok, er min personlige favorit blandt de iranske film, der har fået dansk premiere de seneste år. I Turtles Can Fly er Ghobadi igen i Kurdistan, denne gang i en flygtningelejr under den seneste Irak-krig. Drengen Soran er den eneste engelskkyndige og må derfor simultanoversætte Fox News for resten af lejren. Hvis man ikke er til underspil og kontant poesi, skal man nok holde sig væk. The Wayward Cloud NatFilm ’03 berigede os med Tsai Ming-liangs minimalistiske kærlighedshistorie What Time is it There, en magisk og besættende film om en forelsket ursælger i Taipei. Der er tilsyneladende mere kitsch, sex og musical i The Wayward Cloud, men mon ikke den alligevel er værd at løse billet til?
 | Ghosts Copyright: NatFilm Festivalen | Ghosts Tyske Christian Petzolds thrillere har deres helt egen tone og stil. Natfilm ’04 viste tre af instruktørens film. Som Michael Haneke og Ulrich Seidl beskæftiger Petzold sig med moderne centraleuropæeres følelsesliv, men Petzold, der har et varmere menneskesyn end Haneke og Seidl, insisterer på at afvikle filmene som thrillers, hvilket han gør på eminent vis.
Palindromes Af uforståelige årsager ser det ikke ud til at den amerikanske misantrop Todd Solondz’ nyeste film får dansk premiere. Omdrejningspunktet er som altid den amerikanske kernefamilie, men denne gang skulle handlingen være mere grotesk end i instruktørens tre hidtidige film - tro det eller ej.
9 Songs Michael Winterbottom bevæger sig ubesværet fra genre til genre og er aldrig uinteressant at følge. 9 songs er slået stort op på de usimulerede sexscener og den minutiøse blotlæggelse af hovedpersonernes intimsfære, men filmen lyder osse som et seriøst portræt af usikre, søgende og konstant musikkonsumerende storbymennesker. | | | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |  |
|
 |
|