| | Under festivalen vil Søren Langelund løbende kortlægge de ti film i hovedkonkurrences filmiske kvaliteter og potentiale for at vinde priser. Denne gang i form af omtaler af hhv. De andres liv, Pierrepoint og The Bothersome Man.
Filmene kan ses følgende dage:
Pierrepoint: 26/9 Dagmar - 19:00 1/10 Dagmar - 19:00
The Bothersome Man: 27/9 Dagmar - 16:30 1/10 Dagmar - 21:30
De andres liv: 26/9 Grand - 21:30 28/9 Dagmar - 21:30 1/10 CinemaxX - 18:45
|
|
|
|
|
 |
| CIFF06: Hovedkonkurrencen, dag 1 | | | | Tre forskellige film, tre forskellige indtryk | | | | Skrevet den 23/9-2006 af Søren Langelund | | | | | Det er ti meget forskellige film, der i hovedkonkurrencen på årets Copenhagen International Film Festival kæmper om juryens gunst og Den Gyldne Svane. Dette kunne om noget konstateres på festivalens første dag, hvor overtegnede fik muligheden for at kigge på tre af de ti film, som både kvalitetsmæssigt og kunstnerisk ikke har det store tilfælles. Den tyske De andres liv, den norske The Bothersome Man og den britiske Pierrepoint illustrerer således den diversitet, som hører enhver god festival til.
 | Copyright: Sandrew Metronome | De tyske traumer De andres liv gik tidligere på året sin sejrsgang ved det tyske svar på Oscar’en, og er også ved billetlugerne blevet en stor succes syd for grænsen. Og det er bestemt heller ikke utænkeligt, at debutanten Florian Henkel von Donnermarck kan få en pris med hjem fra København i næste uge, for hans yderst velbalancerede drama om STASIs ukontrollerede overvågning i midtfirserne har så mange almengyldige kvaliteter, at det er svært at forestille sig, at den kan skille vandene i juryen. Historien følger STASI-kaptajnen Gerd Wiesler, som i døgndrift overvågner en populær østtysk forfatter, der mistænkes for at være forræder. Den ellers effektive og hårdføre kaptajn begynder dog som undersøgelsen skrider frem lige så stille at sympatisere med forfatteren og – ikke mindst – hans smukke kæreste, og Wieslers egen ensomhed og voyeur-behov udstilles. Pludselig står han ved en korsvej, og han må beslutte en gang for alle, hvis side han er på. Sidstnævnte sympatiproblematik stilles tilskueren også overfor, og heldigvis synes ingen karakterer hverken at være entydigt helte eller skurke.
De andres liv er en fængende og flot film, der nænsomt jonglerer med sprængfarlige temaer som magt, kærlighed og big brother-overvågning. Billedsidens kolde og grå billeder betager og gyser på én gang, mens historien stille og roligt arbejder sig ind under huden, og ender med at fængsle, betage og berøre. Stemningsfuld musik af Oscar-vinderen Gabriel Yared og den samlede tyske skuespillerelite i topform gør også sit til at sikre festivalens første store filmiske oplevelse.
| | | | Næste side | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |  |
|
 |
|