| | Under festivalen vil Søren Langelund løbende kortlægge de ti film i hovedkonkurrences filmiske kvaliteter og potentiale for at vinde priser. Denne gang i form af omtaler af hhv. Along the Ridge og Mund mod mund.
Filmene kan ses følgende dage:
Along the Ridge
28/9 Dagmar - 16:30
1/10 Grand - 16:30
Mund mod mund:
28/9 Gloria - 16:45
1/10 Gloria - 16:45
|
|
|
|
|
 |
| CIFF06: Hovedkonkurrencen, dag 2 | | | | Ung smerte | | | | Skrevet den 25/9-2006 af Søren Langelund | | | | | Som Laus Høybye i skikkelse af Krumme lærte danskerne i start-90erne, så er det bestemt ikke nemt at være 11 år. Specielt ikke hvis ens forgældede faders temperament synes en kende ude af kontrol, mens mor kommer og går som vinden blæser, og storesøster virker lidt for ivrig efter at klæde sig af og opsøge intim samvær med én. I den italienske hovedkonkurrencefilm Along the Ridge er det imidlertid hvad den sympatiske Tommi må kæmpe med, foruden for ham ligegyldige sportskonkurrencer og - naturligvis - den svære, spæde kærlighed i skoleklassen.
 |
Copyright:
CIFF 2006 |
Det er tydeligt at koryfæer som Francois Truffaut og Vittorio De Sica har stået faddere til denne lille humanistiske perle, som intelligent fortælles fra Tommis øjenhøjde uden at fremstå umoden eller mindre vedkommende end et mere voksent eksistentialistisk drama. Det er de voksne, der fremstår som de uansvarlige, mens Tommi, som repræsenterer den barnlige uskyld, samtidig slæber rundt på det største emotionelle ansvar. Lidt tilstræbt kunne man kalde Along the Ridge for en opdateret italiensk udgave af Ung Flugt.
Filmen bæres dels af nogle flotte, ubarmhjertige billeder af det indre Rom samt i særdeleshed nogle fine skuespilpræstationer, og grundet det alment vedkommende og velfortalte drama ville det ikke være utænkeligt om juryen fandt plads til en pris til denne anbefalelsesværdige, lille film.
Brutale uskyldstab
I Bjørn Runges brutale Mund mod mund er det også unges trængsler, der er i fokus. Fra første supernære indstilling af den 17årige Vera aner man, at dette er alvor. Der er intensitet i hendes øjne, da hun fortæller hendes ældre junkie-kæreste, at hun venter deres barn. Det afholder ham dog ikke fra at presse hende til at sælge sin krop til en tilfældig gruppe drenge, så der kan komme mad på bordet. Veras ligeledes ulykkelige forældre ser frustrerede til fra sidelinjen, mens deres datter synker længere og længere ned i dybet, og et stort socialrealistisk drama med en snert af thriller kan begynde.
Bjørn Runge er ikke nogen specielt god historiefortæller, og nogle af filmens side-plots virker en smule ligegyldige. Som f.eks. scenerne med Veras lillebror, der selv kæmper med kærligheden og svigerfamilien. Til gengæld kan man ikke komme uden om, at filmen er ualmindelig flot og stemningsmættet. Det er nådeløs, filmisk poesi, når det er bedst, og man behøver bestemt ikke frygte en skrabet Mike Leigh-æstetik blot pga. det socialrealistiske genre-mærkat.
Mund mod mund er en hård omgang, og selvom Runge lykkes med sin følsomme skildring af ungt uskyldstab, så savner man måske en smule mere balance mellem de mange brutale optrin og voldsomme ulykker. Alligevel er det dog bestemt en flot, fængende og stærk film, men det er nok tvivlsomt at Den Gyldne Svane flyver over sundet til svenskerne i år. | | | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |     |
|
|
|
