 Copyright: ArtPeople | | | | | Big Time Paranoia
Spilletid: 144 min. alt inklusive Showets varighed: 94 minutter
Ekstramateriale: Bag kameraet på optagelsen fra Holbæk Comedy Terapi "Jan, har du prøvet at være bange for" Kommentarspor med Gintberg Dybvad efter showet
Enden er nær
Spilletid: 117 min. Showets varighed: 117 min.
Ekstramateriale: Ekstra cd med musikken fra showet
Kentex 4
Spilletid: 167 min. alt inklusive Showets varighed: 112 min.
Ekstramateriale: Fraklippede scener fra Kentex 4 Klip fra Kentex 1 fra 1995 |
|
|
|
|
 |
| Dansk komik på dvd | | | | Tre danske dvd-udgivelser er på markedet med et fornemt udsnit af dansk humor – ret ens i opbygning, da de alle tre er optagelser af sceneforestillinger, men stilen og indholdet viser, at vi er ganske fornuftigt kørende i forhold til at have en bredde og dynamik selv blandt de helt etablerede komikere. | | | | Skrevet den 20/11-2007 af Frederik Asschenfeldt Vandrup | | | | | Jan Gintberg er aktuel med sit seneste show – Big Time Paranoia – der er et traditionelt Gintberg-show med lige dele fysisk komik i arvefølgen efter John Cleese, politiske kommentarer af den efterhånden småbedagede type og så en publikumskontakt, der altid har været imponerende, og som her udvides med det selvudviklede koncept "comedy terapi", hvor han efter pausen indvier gæsterne i salen direkte i showet. Det er driftsikkert og præcist, leveret med storsvedende og højtråbende energi af Gintberg. Godt er det også at have opvarmningen ved Tobias Dybvad med på skiven, så man kan fornemme spændet mellem etablerede Gintberg og en af de fineste repræsentanter for de unge talenter, der banker på døren til den store 1. generation af stand-up-komikere, som med stormskridt nærmer sig tv-værts-alderen.
 | Copyright: SF Film | Brødrene Peter og Anders Lund Madsen er ligeledes dvd-aktuelle med Enden er nær fra Bellevue Teatret, hvor de i en eftertænksom og indøvet improvisatorisk stil taler om dommedagsangst. Ganske som deres tidligere samarbejde er det ikke klassisk stand-up, men en ret unik og populær krydsning af videnskabelige overvejelser og løsrevne indfald – klart delt op på de to forskellige personligheder, som brødrene repræsenterer. Showet er nok mest rettet for den målgruppe, der selv var forbi Bellevue og gerne vil genopleve seancen – og udgivelsen rummer en ekstra cd med musikken fra showet. Endelig er gamle Tommy Kenter klar med Kentex 4 – fra tiden før stand-up tog sendetid og popularitet fra den gamle revy-funderede komik. Kenter dyrker værtshusromantikken med en overbevisning, der rent faktisk fungerer, og vel er målgruppen forældre til publikummet hos Gintberg og Dybvad og vel er mange af vittighederne på prøveløsladelse fra alderdomshjemmet, men oprigtigheden og evnen til at blande stødet under bæltestedet med små, fine øjeblikke af noget ægte, gør Kentex 4 til et show, der har sin egen berettigelse. Første akt koncentrerer sig om 6 revyviser, der her bindes sammen om en fiktiv figurs liv – det tager den bedste del af en klokketime, men det fungerer faktisk godt. Anden del helliger sig helt værtshusets særlige univers, hvor netop Kenters våde øjne og eminente sans for balancen mellem det platte og det ægte skaber en troværdighed, som måske ikke taler til den unge målgruppe, men som med stor sikkerhed vækker genklang hos det voksne publikum, der også en gang eller to er blevet fanget i at fundere over tilværelsen over en velskænket fadøl på den lokale. | | | | |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
| | |  |
|
 |
|