CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
På denne plads vil de to anmeldere i Berlin løbende vurdere årets konkurrencefilm og andre spændende oplevelser.

The Elite Squad
Jacob Ludvigsen: 4/6

Shine a Light
Kenneth McNeil: 4/6
Jacob Ludvigsen: 4/6

There Will Be Blood
Kenneth McNeil: 3/6
Jacob Ludvigsen: 4/6

Black Ice
Kenneth McNeil: 2/6
Jacob Ludvigsen: 2/6

Julia
Kenneth McNeil: 2/6
Jacob Ludvigsen: 3/6

Gardens of the Night
Kenneth McNeil: 4/6
Jacob Ludvigsen: 4/6

Fireflies in the Garden
Jacob Ludvigsen: 2/6

Elegy
Jacob Ludvigsen: 4/6

Bam gua nat
Jacob Ludvigsen: 3/6

Happy-go-lucky
Jacob Ludvigsen: 5/6

Standard Operating Procedure
Jacob Ludvigsen: 4/6

Caos Calmo
Jacob Ludvigsen: 4/6

Lady Jane
Jacob Ludvigsen: 1/6

Heart of fire
Jacob Ludvigsen: 4/6

Restless
Jacob Ludvigsen: 2/6

Il y a longtemps que je t´aime
Jacob Ludvigsen: 4/6

Katyn
Jacob Ludvigsen: 2/6

The Other Boleyn Girl
Jacob Ludvigsen: 2/6

Ballast
Jacob Ludvigsen: 4/6

Berlinale '08 – Enden er nær
 
Madonna, Scarlett Johansson og Natalie Portman har indtaget byen. Flere på papiret spændende film har skuffet slemt. Og CinemaZones udsendte evaluerer årets hovedkonkurrence, som er afsluttet i dag.
 
Skrevet den 15/2-2008 af Jacob Ludvigsen
 
 
Nogle stjernenavne kan få primitive, nærmest dyriske instinkter op i selv de mest saglige filmjournalister. Da Madonna forleden besøgte Berlinalen, affødte det kaotiske tilstande med masen og skubben til den helt store guldmedalje foran presselokalet, hvor den debuterende instruktør lidt efter skulle snakke om sin film Filth and Wisdom. Og da Scarlett Johansson og Natalie Portman i dag ankom for at svare på spørgsmål om deres film The Other Boleyn Girl, var der ligeledes hård kamp om pladserne og håbefulde blikke i øjnene på især den mandlige del af forsamlingen.

Skønne Natalie Portman er ikke nok til at gøre The Other Boleyn Girl seværdig selvom hun sågar deler film med - måske - endnu skønnere Scarlett Johanson.
Copyright:
Nordisk Film
Når stjernerne kommer til byen, er det som sådan af mindre betydning, hvilken film de kommer med. Således havde kun et mindretal – som ikke inkluderer undertegnede - set Madonnas nye film. Det skulle imidlertid ikke forhindre, at Madonna indtog lokalet på en yderst pressevant og humoristisk facon. Da en journalist komplimenterede Madonnas udseende i forhold til hendes alder, mente Madonna f.eks., at dén kommentar udelukkende skyldtes, at journalisten stod alt for langt væk.

Hvad angår frøkenerne Johansson og Portman, er filmen ligegyldig i den forstand, at den i sine bedste stunder var middelmådig, i sine værste temmelig pinlig. Et periode- og kostumedrama om søstrene Boleyn, der begge kommer til at få et forhold til den liderlige og grumme kong Henry den 8. (Eric Bana), og som virker både utroværdigt og søvndyssende i karaktertegning såvel som i plotudvikling. De prominente skuespillere kører på rutinen, og det hele er så karikeret, at de intrigante løjer er svære at tage alvorligt.

Får Mike Leigh og Happy-Go-Lucky en bjørn med hjem til England? Ifølge vores udsendte ville det ikke just være ufortjent.
Copyright:
www.moviereporter.net
The Other Boleyn Girl blev vist i konkurrenceprogrammet, men er ikke med i kampen om Guldbjørnen. De sidste film, der konkurrerer om de prestigefyldte statuetter er dog blevet vist, og CinemaZones udsendte må konstatere, at hovedkonkurrencen har været under forventning. Jeg har set 16 ud af de 21 konkurrencefilm, jeg har været uforbeholden begejstret for kun én film - Mike Leighs Happy-Go-Lucky - og set cirka 7-8 gode eller udmærkede film. Dertil kommer så for stor portion svage – ingen nævnt, alle (mere eller mindre) glemt. Der har været for mange prætentiøse dramaer og langtrukne fornøjelser. Film, der ikke burde kunne bane sig vej til konkurrencen i en af Europas tre største filmfestivaler. For få værker med kant, provokation og humor, for få alternative eller bare en smule nyskabende produktioner.

I morgen afsluttes konkurrenceprogrammet med Michel Gondrys Be Kind Rewind - der dog ikke er med i priskapløbet - som eftersigende skulle være både let, underholdende og sjov. Det kunne godt gå hen at blive en god sidste oplevelse, der dog nok ikke kan udslette det overordnede indtryk af, at festivaldirektør Dieter Kosslick & Co. bør stramme sig noget an, når de sammensætter konkurrencen til næste års festival.

Oplevelsen
Jeg har ramt tre-fire rimeligt vellykkede film siden sidst. En fin lille film om børnesoldater i Afrika (Feuerherz), et afdæmpet fransk drama om en kvinde, der kommer ud fra fængsel efter at have slået sit barn ihjel (Il y a longtemps que je t'aime) og en billig, men poetisk costa ricansk road movie om to søskende på vej mod et bedre liv (El camino).
Den bedste har dog nok været Lance Hammers konkurrencefilm Ballast om en sort familie i et trist, fattigt sted i det landlige USA. Om en dreng på vej i uføre, efter at hans far har begået selvmord og om farens velmenende tvillingebror, der også har svært ved at finde fodfæste i tilværelsen. Filmen antyder mere, end den forklarer, og er fortalt helt uden musik, men har alligevel fremdrift og personskildring nok til at fascinere. En deprimerende, men også stedvis rørende film om et område af USA, man sjældent stifter bekendtskab med.

Fadæsen(erne)
To film havde jeg store forventninger til de sidste par dage – og begge skuffede de fælt ved stort set kun at have en imponerende visuel iscenesættelse at byde på. Tres días af spillefilmsdebutanten Javier Gutiérrez lød spændende med sit science fiction-plot om, at jorden uundgåeligt går under om tre dage. Desværre viser denne ramme sig at være helt ligegyldig for historien om en mand, der skal redde sin familie fra en sindssyg morder med et uhyggeligt mellemværende. Filmen indeholder så mange komplet urealistiske scener og personvalg, et så utroværdig og usammenhængende narrativ og så mærkelige prioriteringer, at den ender ufrivilligt morsom.

Legendariske Andrzej Wajdas Katyn om russernes i lang tid hemmeligholdte nedslagtning af tusindvis af polske officerer omkring 2. verdenskrig er Oscar-nomineret for bedste fremmedsprogede film. Desværre er den vigtige historie fortalt dårligt og helt uden at engagere. Langt inde i filmen introduceres man for nye karakterer, som man aldrig får noget forhold til, ligesom andre karakterer glemmes undervejs – en underlig episodisk struktur, der synes umotiveret og uovervejet. Reelt værd at se er kun den barske slutscene med de egentlige henrettelser, hvor der er billeder, der er svære at slette fra nethinden igen.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
ugg noira 9-It's really a good election for everyone 2013
26-10-2013 18:18
nice articles
ugg noira 9-It's really a good election for everyone 2013 http://www.qtlxgg.com/images/imagelistbgk.php?/ugg-noira-9-its-really-a-good-election-for-everyone-2013.html

Zaylin
25-10-2011 11:41
Great post with lots of imopratnt stuff.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Berlinale 2008:
 
Berlinale '08 – Juryens bjørneprotest
Guldbjørn til brasiliansk film
Berlinale '08: Holder det i længden?
Berlinale '08: Tømmermænd og spanske skønheder
Berlinale '08: Det knapt så tavse mindretal
Berlinale '08: En dag med Daniel Day i centrum
Første teaserplakat til Quantum of Solace afsløret i Berlin
Berlinale '08: 1. dag
Berlinale '08: Filmmekka med stjernestøv og dönerkebab
Danske film til Berlin

Quiz
Hvilken western har Ron Howard instrueret?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2014 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sà°¥ Google
シャネル バッグ シャネル バッグ