Jeg, Mikkel Lumbye Andersen, valgte at vokse op i et ligusterhæksforstadskvarter til Århus. Her tilbragte jeg de første 19 år af mit liv med at spille musik, læse bøger, se film og kigge på piger (ergo: drømme mig væk). I London fandt jeg, at kulturen er en mangesidet sag. Fast besluttet på at undersøge hver side af denne affære tog jeg hjem og startede på højskole i Humlebæk, hvor musik, tegning, teater m.m. gik op i en højere enhed. Herefter startede den glorværdige karriere på Københavns Universitet, hvor to års Musikvidenskab ikke var tilstrækkeligt til at udfylde hele kulturspektret. De nuværende studier på Dansk og beskæftigelser som kronikskribent, sangskriver og trommeslager for indierock-bandet, Museum, supplerer indsigten i det altid fantastiske kunst- og kulturliv og de processer, der skaber det. Primært tager jeg mig af de mere musikalske elementer hos Cinemazone.dk.
Det sidste års tids fem største filmoplevelser - som anmelder og som fritidsentusiast. (Vilkårlig rækkefølge):
Ondskabens hotel (Stanley Kubrick) Pink Floyd - The Wall (Pink Floyd/Alan Parker) Ringenes herre - Eventyret om ringen (Peter Jackson) Dommedag nu (Francis Ford Coppola) De fortabte børns by (Marc Caro/Jean-Pierre Jeunet) |