Matrix-stjerne død Skrevet den 10/10-2001 af Lisa Brygger
Gloria Foster, der spillede 'The Oracle' i The Matrix, døde lørdags af komplikationer i forbindelse med sukkersyge. Hun blev 64 år. Foster er i dag mest kendt for sin blide, men skarpe 'have a cookie'-præstation i Wachovski-brødrenes hitfilm, men hun fik sit gennembrud allerede i The Cool World i 1963. Siden lavede hun både teater, film og medvirkede i forskellige tv-serier, som The Mod Squd, The Cosby Show og Law & Order. Hendes død kaster flere sorte skygger over de to næste Matrix-film. Aaliyah døde i august måned, hendes rolle, ligesom Fosters, havde også afgørende betydning for filmene. Begge kvinder skulle dog have nået at indspille scener til det meste af den første film, men de to film bliver optaget lige efter hinanden, så det efterlader produktionen i alvorlige problemer og løsningen på de tragiske udfald er der stadig ikke blevet talt højt om.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|