Cameron Diaz ombord Shrek 2 Skrevet den 5/12-2001 af Lisa Brygger
Den 29-årige skuespiller er henrykt over fortsættelsen til historien om den grønne trold, hans prinsesse-kæreste og det storsnakkede æsel. Både Mike Myers og Eddie Murphy har allerede bekræftet deres medvirken og nu er Diaz altså også ombord.
Shrek 2 starter de første indspilninger i løbet af næste år og Cameron Diaz har nu fortalt Radio 1 at hun er begejstret over det kommende samarbejde. Hun glæder sig både til at arbejde med instruktørerne, DreamWorks og hele Shrek-holdet igen. Hun var desuden mest glad for den grønnere del af sin rolle, som hun har beskrevet som: "Beautiful. She had big eyes and she was round and soft and delicious."
Inden Diaz går i kødet på Fiona endnu engang, kan hun opleves efter nytår sammen med Tom Cruise og Penélope Cruz i Cameron Crowes Vanilla Sky og med Leonardo DiCaprio og Daniel Day-Lewis i Martin Scorseses The Gangs of New York.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|