Tom Hanks skal sove i lufthavn Skrevet den 12/12-2001 af Lisa Brygger
Allerede inden vi har set hans seneste film, The Road to Perdition instrueret af Sam Mendes, skal den populære skuespiller i gang med sit næste projekt. I Terminal spiller han en immigrant fra Balkan, der bliver nødt til at bo i lufthavnen, da hans pas bliver annulleret. Der er ikke oplysninger om en instruktør til projektet, og optagelserne vil første starte til efteråret. Indtil da vil Tom Hanks kunne opleves i Mendes nye thriller såvel som Steven Spielbergs Catch Me If You Can, hvor Hanks skal spille overfor Leonardo DiCaprio.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|