Polanski går foran kameraet Skrevet den 23/1-2002 af Jesper Vestergaard
Instruktøren bag storfilm som Rosemarys baby og Chinatown, Roman Polanski, går nu foran kameraet igen. Sideløbende med sin instruktørkarriere, der i Danmark sidst har budt på filmen The Ninth Gate med Johnny Depp, har han selv spillet en del større og mindre filmroller, bl.a. i Giuseppe Tornatores Una pura formalitá fra 1994. Nu stiller han op for landsmanden, den Oscarbelønnede Andrzej Wajda, der er undervejs med en ny film.
Filmen hedder The Revenge og er baseret på Aleksander Fredos drama af samme navn. Oprindeligt havde Wajda forestillet sig at filmen skulle laves i Japan med Toshiro Mifune i hovedrollen. Det endte imidlertid med, at Polanski blev tilbudt tjansen. Optagelserne starter i begyndelsen af februar.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|