Bana spiller begge halvdele af The Hulk Skrevet den 14/2-2002 af Allan Ravn
I forbindelse med, at optagelserne til tegneseriefilmatiseringen af klassikeren The Hulk begyndte i sidste uge, blev hovedrolleindehaver Eric Bana interviewet af det australske Empire Magazine. Han nævnte bl.a., at det grønne monster ikke ville være 'af menneskelig' størrelse, og at han spiller både dets menneskelige halvdel, Dr. Bruce Banner OG monstret. Tidligere var det på tale, at Hulk skulle have været en rent computergenereret karakter, men det har altså ændret sig. Om instruktøren Ang Lee udtalte Bana, "Jeg tror, at han er utrolig interesseret i at lave sjælfulde billeder, og jeg tror, at han ser Hulk som værende dette." Om det så betyder, at vi får et grønt monster med menneskelig dybde, kan vi kun spekulere om - men man kan jo håbe...
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|