Nyt fra Kevin Smiths kommende film Skrevet den 9/8-2000 af Lisa Brygger
Så er der endelig kommet lidt mere kød på rygterne om Kevin Smiths femte film, med arbejdstitlen View Askew 5 (View Askew er navnet på Smiths productionsselskab). Filmen skulle være det afsluttende kapitel i historien om Jay og Silent Bob. Smith afslørede allerede overfor CZ.dk for 1½ år siden på Cannes festivalen, at hans næste film efter Dogma ville være den sidste med de to 'heteroseksuelle livspartnere'. Både Jason Lee, Chris Rock og Matt Damon vil være deltagende i filmen, og sidstnævntes filmbuddy Ben Affleck vil nok også være at finde på rollelisten, kender man sin Smith historie ret. CinemaZone.dk følger nøje udviklingerne og melder selvfølgelig ud når vi ved mere.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|