Amerikanske jøder opfordrer til boykot af Cannes Skrevet den 14/5-2002 af Jesper Vestergaard
Som led i en generel kampagne mod Frankrig har en gruppe betydningsfulde amerikansk jødiske lobbyister i den forgangne uge opfordret deres landsmænd i filmbranchen til at boykotte dette års festival i Cannes.
The American Jewish Congress har bl.a. annonceret i Hollywoods brancheblade med sammenligninger mellem nutidens Frankrig og det Frankrig, der var ledet af Vichy-regeringen under nazisternes besættelse. Gruppen henviser desuden til bl.a. Simon Wiesenthal Centret, der i midten af april på deres website kundgjorde en advarsel til jøder om at udvise ”ekstrem forsigtighed” under rejser til Frankrig, hvor der ifølge centret i løbet af de forgangne 18 måneder havde fundet mere end 400 hadefulde, kriminelle handlinger sted imod jøder og jødiske institutioner.
Gruppens talsmand Gary Ratner, der er leder af The American Jewish Congress siger: “Det vi prøver at gøre, er at få underholdningsindustrien til at overveje igen, om de virkelig vil tage til Cannes, og hvis de gør, så at rejse spørgsmålet omkring antisemitisme derovre.”
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|