The Cat in the Hat-børnene Skrevet den 5/7-2002 af Lisa Brygger
Med filmatiseringen af Dr. Seuss' børnebog The Cat in the Hat (1957) er det ingen nyhed, at Mike Myers skal spille den frække kat - der crasher to søskendes hjem den dag deres forældre ikke er hjemme - men nu har han sandelig også fået selskab.
Dakota Fanning (Sean Penns uimodståelige dejlige datter i det modståelige drama I Am Sam) skal spille lillesøster Sally mens Spencer Breslin (den lille tykke charmetrold fra The Kid) skal spille den ældre Conrad. Her fra siderne, hvor vi værner om beskyttelsen af de fantastiske bøger, har producer Brian Grazer (Grinchen, Et smukt sind, Bowfinger) fået et stort OK – begge børneskuespillere er rigtigt gode.
Bo Welch, der tidligere har været production designer på film som Men in Black, The Birdcage, Batman Returns og Beetlejuice skal instruere. Manuskriptet af skrevet af Alec Berg & Jeff Schaffer (tv-serien Seinfeld) og David Mandel (tv-showet Saturday Night Live). Optagelserne starter til efteråret.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|