 | Ryan Gosling - fra The Believer
| Rå drenge i nye roller Skrevet den 21/8-2002 af Lisa Brygger
Bruce Willis skal spille en rodeostjerne, Ryan Gosling skal spille krigsveteran og Robert Redford skal spille sammen med Helen Mirren.
Bruce Willis har gennem længere tid forsøgt at finde et passende projekt at lave sammen med krimi-forfatter Elmore Leonard. Parret er nu gået i gang med forberedelserne til en filmatisering af Tenkiller, der handler om en rodeostjerne, som tager til Hollywood men senere vender tilbage til sin ranch og opdager, at den er blevet overtaget af en flok bøller. Ingen instruktør er blevet vedhæftet projektet endnu.
Ryan Gosling, der snart er aktuel i thrilleren Iskoldt mord, skal i Nick Cassavetes nye film spille en mere romantisk rolle end han har gjort tidligere. I The Notebook, der foregår før og efter anden verdenskrig, skal han spille den mandlige del af en ung par – der må så meget igennem – Ååå, den kærlighed....
Robert Redford skal i sin næste film spille sammen med engelske Helen Mirren. The Clearing er en thriller, der handler om en rigmand, som bliver kidnappet. Mirren skal spille hustuen og Pieter Jan Brugge skal instruere. Optagelserne starter til september.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|