Filminstituttet afsætter penge til chancefilm Skrevet den 21/9-2000 af Jesper Vestergaard
Blandt de mange millioner som filminstituttet uddeler til dansk film, hvert år, har man nu fundet penge til en ny low budget-pulje på 12 millioner. Ideen er, at man herfra skal støtte produktionen af fire spillefilm med maksimalt 3 millioner hver. De tolv millioner skal søges igennem, den såkaldte konsulentordning, der skal støtte kunstneriske film. Den ene af de tre spillefilmkonsulenter, Gert Duve Skovlund udtaler: "Jeg er meget glad for low budget-idéen, da den åbner mulighed for at "tage en chance" så at sige - altså for at få en god lille film for en billig penge - evt. fra en ny eller mindre kendt instruktør. Jeg har faktisk nogle manuskripter - færdige eller inde i en fin udvikling - der ville være velegnede til netop dette "format" og ser meget positivt på dette initiativ."
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|