 | Tom Hanks i Vejen til Perdition - også her spiller han en del af en drengs rejse. Copyright: Fox Film | Ladykiller Hanks Skrevet den 27/9-2002 af Lisa Brygger
Hollywoods gyldne dreng Tom Hanks skal igen parere ordrer fra Robert Zemeckis, der to gange tidligere har instrueret Oscar-vinderen. The Polar Express er titlen på deres kommende samarbejde. Dramaet handler om et barn på magisk rejse til Nordpolen - Hanks skal spille en togkonduktør! Hvorfor ikke?! Tidligere har Zemeckis fået ham til at spille sinke - hvilket gav ham hans anden Oscar - og i 2000 gav han den som skibbruden i Cast Away, hvilket ikke gav ham Oscaren men en Golden Globe. At spille togkonduktør skulle vel næppe virke meget mere underligt for manden, der for tiden er aktuel som gangster i Sam Mendes' Vejen til Perdition.
Tom Hanks skal desuden snart arbejde sammen med brødrene Coen for første gang. Ethan Coen og Joel Coen vil genindspille den klassiske The Ladykillers fra 1955, der havde Sir Alec Guinness i hovedrollen. Filmen handler om en gruppe kriminelle togrøvere, der får problemer med den gamle udlejer, som tror banden er musikere. Om Hanks får lige så suverænt selskab, som George Clooney gjorde det i Ocean's Eleven, vides ikke endnu, men kup-filmene har det bedre nu end nogensine.
Der er ikke blevet oplyst optagelsesdatoer for filmene.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|