 | Tom Cruise i Ridley Scotts Legenden (1986)
| BUSTER husker fantasien Skrevet den 30/9-2002 af Jesper Vestergaard
En festival for børn må nødvendigvis også indeholde en vis portion storslået action og fantastisk filmeventyr. Hvor den internationale børnefilmfestival BUSTER i hovedprogrammerne satser på de mere realistiske og genkendelige fortællinger, får fantasien for alvor revanche i festivalens retrospektive program med ’Fantasyfilm’.
I programteksten hedder det, at de fem udvalgte film ”både rummer filmhistoriske perler og udgør et ministudie i genrens evolution.”
De fem film på programmet er fra den fjerne ende: Den engelsk/amerikanske Tyven fra Bagdad fra 1940, stormesteren og Gladiator-instruktørens Ridley Scotts Legenden fra 1986, Jim Hensons Labyrinten til Troldkongens slot med bl.a. David Bowie også fra 1986, animationsfilmen Bøgernes herre fra 1993, instrueret af Joe Johnston og Maurice Hunt og endeligt Hironobu Sakaguchis Final Fantasy fra sidste år.
Der er gratis adgang til filmene, men billetter skal bestilles på forhånd (telefon: 3374 3412). Filmene vises i Cinemateket på Gothersgade i København på følgende tidspunkter:
Tyven fra Bagdad: Søndag den 6. oktober, klokken 14:00 Legenden: Lørdag den 5. oktober, klokken 14:00 Labyrinten til Troldkongens slot: Onsdag den 2. oktober, klokken 13:30 Bøgernes herre: Tirsdag den 1. oktober, klokken 13:30 Final Fantasy: Fredag den 4. oktober, klokken 13:30
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|