 | Rekord-edderkoppen slår til igen - nu på video & DVD
| Spider-Man sætter nye rekorder Skrevet den 6/11-2002 af Pernille Flensted-Jensen
I dag er Sam Raimis senest film udkommet på DVD og VHS, men allerede i fredags udkom Spider-Man i USA – og kunne samme dag fejre et rekordsalg på ca. 7 millioner film (fordelt på både VHS og DVD). Weekendens totale salg løber op i ca. 11 millioner stk.
Den tidligere rekordindehaver var Monsters, Inc., der solgte 4,5 millioner eksemplarer den første dag. Succesen skal ses i lyset af, at der er blevet brugt mindst 100 millioner dollars på reklamekampagner – og måske også at DVD-en har fået fremragende omtale, for 75%-80% procent af de solgte film er DVD’er.
Spider-Man har allerede indtjent over $800 millioner biograferne, og en Spider-Man 2 er i støbeskeen. Det anslås, at vi kan gense Tobey Maguire og Kirsten Dunst som hhv. Spider-Man og Mary Jane i 2004.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|