Britiske indie-priser til Bloody Sunday og Sweet Sixteen Skrevet den 4/11-2002 af Jesper Vestergaard
Ken Loach’ seneste film Sweet Sixteen vandt i sidste uge hovedprisen ved uddelingen af åres British Independent Film Awards.
Instruktørprisen gik til Paul Greengrass, der tidligere i år vandt Guldbjørnen i Berlin for Bloody Sunday, om den irsk-engelske konflikt. Indehaveren af hovedrollen - en borgerretsforkæmper – James Nesbitt vandt desuden prisen som Bedste skuespiller.
Også Lynne Ramsays seneste film, Movern Callar kunne tage fra begivenheden med to priser. Samantha Morton vandt prisen som Bedste skuespillerinde og fotografen Alwin H. Kuchler fik en pris for sin tekniske præstation.
Manuskriptprisen gik til Tom Hunsinger og Neil Hunter for The Lawless Heart, mens Michael Winterbottoms 24 Hour Party People, der har dansk premiere i slutningen af måneden, snuppede productions-prisen.
Richard Harris blev desuden tildelt en speciel hæder for sit enestående bidrag til independent-film.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|