My Big Fat. . . Paycheck! Skrevet den 13/12-2002 af Pernille Flensted-Jensen
Nia Vardalos, der både skrev og spiller hovedrollen i den ekstremt succesfulde independent-film, My Big Fat Greek Wedding, har tegnet en meget lukrativ kontrakt med Universal Pictures, angiveligt på et syv-cifret beløb. Hun skal skrive, producere og medvirke i en komedie med titlen Connie and Carla Do L.A..
Filmen beskrives som en blanding af Tootsie og Ingen er fuldkommen og handler om to veninder, der er sangere, og som af forskellige grunde må foregive at være drag queens. Det er endnu ikke afgjort hvem der skal instruere, men det bliver muligvis ikke svært at finde instruktør, når man tager i betragtning at My Big Fat Greek Wedding har indspillet $213 millioner – og kostede $5 millioner at lave.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|