Law får Jolie som co-pilot Skrevet den 9/2-2003 af Lisa Brygger
The World of Tomorrow, der allerede har superstjernerne Gwyneth Paltrow og Jude Law på rollelisten har scoret sig endnu en talentfuld stjerne, Angelina Jolie. Thrilleren foregår før anden verdenskrig og handler om et par dristige piloter og en frygtløs journalist. Paltrow skal spille journalisten og Law og Jolie de to piloter.
Newcomer Kerry Conran har både skrevet manus og skal instruere. Optagelserne starter allerede i næste måned i London og så bliver det spændende at høre om hvordan det går på settet. Law og Paltrow er gamle kendinge fra The Talented Mr. Ripley, hvor de spillede kærester, men den 30-årige Oscar-vinder er om noget det centralt modsatte af hendes nye medspiller den 27-årige Oscar-vinder, men forhåbentlig vil de to divaer nyde godt af ordsproget 'opposites attract'.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|