 | Martin Buch i Der er en yndig mand Copyright: Foto: Jane Vorre | Danske Oscar-drømme Skrevet den 11/2-2003 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
De store danske Oscar-drømme bristede i dag, da nomineringerne til dette års største amerikanske prisuddeling blev offentliggjort.
Susanne Biers Elsker dig for evigt nåede ikke blandt de 5 nominerede til årets bedste ikke-engelsksprogede film, men til gengæld kan M&M Productions glæde sig over, at de nok engang har fået en kortfilm nomineret til den mest omtalte filmpris på kloden.
Det er Martin Strange-Hansen (instruktør) og Mie Andreasens (producer) Der er en yndig mand, som er kommet i det fine selskab, hvor Anders Thomas Jensen tidligere har repræsenteret Danmark 3 år i træk med Ernst og Lyset, Valgaften og Wolfgang.
Der er en yndig mand har i øvrigt netop vundet en publikumspris på den betydningsfulde kortfilmfestival, Clermont-Ferrand-festivalen i Frankrig. Tidligere på året blev Martin Strange-Hansen tildelt en studenter-Oscar for novellefilmen Når lysterne tændes.
Oscar-priserne uddeles d. 23. marts i Hollywood.
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Anne Julie 1-5-2003 10:22 | Jeg vil bare sige tillykke med oscaren. Det er en fantastisk film. TILLYKKE; TILLYKKE, TILLYKKE. |
| poptøsen 11-2-2003 17:33 | TILLYKKE!! |
|
|
|
|
|