 | Super8-filmene kan ses i Øst for Paradis lørdag den 1. marts.
| Super8-premiere i Århus Skrevet den 25/2-2003 af Jesper Vestergaard
Århus er også med, når det gælder alternativ filmskole. Inspireret af den københavnske filmforening Super16, har en lille gruppe unge spirende instruktører og producerer dannet filmforeningen Super8.
Det første hold Super8-medlemmer er nu klar til at præsentere deres film fra andet semester. Filmene, der er på programmet er B O Y K O T af Morten Boesdal og Line Daugbjerg Christensen, Der var en lørdag aften… af Morten Lundgaard og Line Aamand samt Santa Claus & the Devil Himself af Nikolaj Feifer og Anne Ellemann.
Filmene vises ved et arrangement i Sal A i biografen Øst for Paradis, Paradisgade 9, 8000 Århus C lørdag den 1. marts kl. 12:00, 13:00 og 14:00. Alle er velkomne.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|