 | Martin Scorsese instruerer Leonardo DiCaprio i Gangs of New York Copyright: Buena Vista | Scorsese planlægger film om britisk filmhistorie Skrevet den 26/2-2003 af Jesper Vestergaard
Martin Scorsese er ikke blot en af USA's største nulevende filminstruktører, han er også en af landet største filmnørder.
Han har allerede lavet en imponeret dokumentar-serie over USA's filmhistorie, A Personal Journey with Martin Scorsese Through American Movies og en over italiensk film, Il mio viaggio in Italia (Min rejse til Italien).
Nu planlægger Scorsese at lave A History of British Cinema sammen med holdet bag Italien-filmen. Scorsese har aldrig lagt skjul på britisk films betydning for ham. Bl.a. har han været med til at skabe fornyet interesse om Michael Powell og Emeric Pressburger klassiker The Red Shoes fra 1948.
Martin Scorsese er biografaktuel i Danmark med storfilmen Gangs of New York den 21. marts.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|