Mere girl fight fra Kusama Skrevet den 18/3-2003 af Lisa Brygger
Karyn Kusama - som man ikke har hørt om, medmindre man har oplevet hendes flotte debutfilm Girlfight (der havde Michelle Rodriguez i hovedrollen) - skal igen lave film med en stærk kvinde i centrum.
Aeon Flux hedder filmen og er en live-action udgave af musikkanalen MTVs gamle, animerede tv-serie fra 1995. Historien, der er skrevet af Matt Manfridi og Phil Hay (Crazy/Beautiful), handler om en agent på en hemmelig mission. Action/thrilleren bliver beskrevet som en stilfuld, tempofyldt, kvindedrevet fremtidsfilm.
Ingen skuespillere er blevet valgt endnu, men Gale Anne Hurd og hendes produktionsselskab Valhalla Pictures skal producere filmen, som Paramount Pictures og MTV Films står bag.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|