Præsident Rock vinder! Skrevet den 31/3-2003 af Lisa Brygger
Chris Rock og Bernie Mac sikrede sig førstepladsen på weekendens top 10-liste med et beskedent forspring til sidste uges numero uno, Bringing Down the House. De to forhenværende stand-up komikeres nye politiske satire, Head of State, indsamlede $14 millioner, mens listens andet sjove par Steve Martin/Queen Latifah måtte nøjes med $12,5 millioner. Til gengæld har filmen klaret sig rigtig flot de sidste tre uger, og den blev 2003s første film til at runde blockbuster-mærket, $100 millioner.
De andre nye film Basic med Pulp Fiction-makkerparret John Travolta og Samuel L. Jackson og katastrofefilmen The Core med Aaron Eckhart, Hilary Swank og Delroy Lindo tog henholdsvis $12,1 mio. og $12,4 mio. Men Basic havde dog et bedre gennemsnit pr. biograf end The Core der kørte i 130 flere biografer.
Det mest ophidsende på top 10-listen, der også i denne uge er meget uinspirerende, var den prisslugende musical Chicago, der i dens 14. uge rykkede én plads op af listen og indtjente cirka 20% mere end forrige weekend - det er skønt at være Oscarvinder!
De samlede Box Office-tal for weekenden d. 28.-30.marts:
1. Head of State, $14.0 mio. (samlet: $14.0m) 2. Bringing Down the House, $12.5 mio. (samlet: $100.0m) 3. The Core; $12.4 mio. (samlet: $12.4m) 4. Basic, $12.1 mio. (samlet: $12.1m) 5. Chicago, $7.4 mio. (samlet: $144.0m) 6. Dreamcatcher, $6.4 mio. (samlet: $25.4m) 7. Agent Cody Banks, $6.1 mio. (samlet: $34.8m) 8. Grislings store eventyr, $4.6 mio. (samlet: $12.4m) 9. View From the Top, $3.8 mio. (samlet: $12.5m) 10. The Hunted, $3.6 mio. (samlet: $29.2m)
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|