 | Copyright: UIP | 2 Fast for Nemo Skrevet den 9/6-2003 af Lisa Brygger
Finding Nemo, der åbnede med et brag sidste weekend, kunne ikke holde dampen oppe i dens anden weekend, så adrenalin-bomben 2 Fast 2 Furious overhalede tegnefilmen indenom et pænt stykke inden målstregen, og vandt førstepladsen på weekendens top 10-liste med lidt over $6 millioner. De to førende film stod sammenlagt for over 2/3 af biografpublikumet.
Det var ellers ikke specielt oplagt, at John Singletons actiondrøn ville lægge sig i spidsen, Finding Nemo har haft en solid uge og er nu kommet op på en indtjening, de fleste film ville misunde, men med en lidt større distribution havde 2 Fast 2 Furious et bedre udgangspunkt.
Filmen fik samtidig også slået forgængeren The Fast and the Furious, der for to somre siden 'kun' indtjente $40.1 million i dennes debutweekend. Men kigger man nærmere efter i krogene, har der ikke været stor forskel på Rob Cohens bilfilm, der havde Paul Walker og Vin Diesel i hovedrollerne, og John Singletons opfølger, der har parret Paul Walker med den kommende stjerne Tyrese Gibson. Biografgennemsnittet var for to år siden $15.255, denne weekend var det kun håndører bedre, $15.288 – filmens publikum var stadig hovedsageligt under 25 år. De fleste var mænd og over 50% var enten hispanic eller sorte.
Ellers bestod top 10-listen af gengangere, sidste uges debutfilm The Italian Job faldt en enkelt plads ned, men er ikke slået ud af den grund. Jim Carreys gudommelige komedie nærmer sig langsomt de $200 millioner, et beløb X2 fik rundet i løbet af ugen. Dog er weekendens mest imponerende deltager det lille engelske fodbolddrama, Bedre end Beckham, der efter 13 uger på top 10-listen stadig fastholder sin position:
De ti mest indbringende film i USA for weekenden den 7.-9. juli:
1. 2 Fast 2 Furious, $52.1 mio. (samlet: $52.1m) 2. Finding Nemo, $45.8 mio. (samlet: $143.0m) 3. Bruce Almighty, $21.7 mio. (samlet: $170.0m) 4. The Italian Job, $13.3 mio. (samlet: $40.1m) 5. The Matrix Reloaded, $9.1 mio. (samlet: $247.0m) 6. Daddy Day Care, $4.8 mio. (samlet: $88.6m) 7. X2, $3.0 mio. (samlet: $204.0m) 8. Wrong Turn, $2.6 mio. (samlet: $9.7m) 9. The In-Laws, $2.0 mio. (samlet: $17.9m) 10. Bedre end Beckham, $975.000 (samlet: $20.5m)
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|