 | Ken Loach under filmfestivalen i Venedig. Copyright: CinemaZone.dk, Fotograf: Mads Bang Pedersen | Ken Loach vender tilbage til Spanien Skrevet den 9/7-2003 af Jesper Vestergaard
Han plejer nu ellers at holde sig til rimeligt jordnære problemstillinger, den britiske og politiske mesterinstruktør Ken Loach, men nu har han besluttet sig for at afslutte sin Skotlands-trilogi, som indtil videre består af My Name is Joe (1998) og Sweet Sixteen (2002), med en film inspireret af Shakespeares berømte tragedie "Romeo & Julie".
A Fond Kiss, som filmen kommer til at hedde, er sat i Spanien, nærmere betegnet Malaga, og foregår dog også i nutiden. Den fortæller historien om kærligheden mellem to mennesker med vidt kulturelle og etniske baggrund. "Forskelligheder som kan være barrierer," som han siger til den spanske avis El Pais: "men ikke nødvendigvis uovervindelige barrierer."
Loach vender således tilbage til Spanien, hvor også hans film om Den Spanske Borgerkrig, Land and Freedom fra 1995 udspillede sig. Derudover ser filmen ud til at blive instruktørens første rent spansk-talte film. Han har tidligere lavet film med delvist spansk tale, bl.a. Carlas sang (1996) og Bread and Roses (2000).
Sidst vi kunne opleve Ken Loach i Danmark, var med jernbanearbejderfilmen The Navigators (2001) i foråret. Næste gang bliver med Sweet Sixteen, som er indkøbt til dansk biografdistribution, men hvis premieredato endnu er ukendt.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|