 | Capt. Jack Sparrow, unge Will Turner og sørøver-zombie fürer Barbossa vil desværre først splitte danskernes bramsejl fra september.
Copyright: Buena Vista | Piraterne plyndrede den amerikanske top 10-liste Skrevet den 14/7-2003 af Lisa Brygger
Disneys første PG13-film, The Pirates of the Caribbean, slog ikke rekord denne weekend, men med over $46.4 millioner indtjent fra fredag til søndag (plus det løse fra onsdag og torsdag) har den brudt den såkaldte 'piratforbandelse', som har ligget over sørøverfilm i Hollywood. Genren har praktisk talt ikke haft en succes siden Errol Flynn og Douglas Fairbanks var konger i filmbyen. Johnny Depp, Geoffrey Rush og Orlando Bloom er bestemt heller ingen ringe kombination af talent og popularitet, og så har filmen for øvrigt fået pæne ord med på vejen af både kritikere og folk der har set tidligere visninger af filmen.
Den hårdeste konkurrent til sørøverfilmen var den anderledes tegneserie-filmatisering, Det hemmelighedsfulde selskab, med bl.a. Sean Connery i en af de centrale hovedroller. Filmen har fået voldsomme hug af kritikerne og med 'kun' $23.3 millioner indtjent i weekenden er der langt igen til filmens omkostninger er i hus. Om filmens debut på den amerikanske top 10-liste er blevet skadet af Sean Connerys og instruktør Stephen Norringtons offentlige 'uenigheder' skal ikke kunne siges, men de store blockbuster-film har de sidste mange uger haft grimme andenweekender (senest er T3 faldet i indtægter med over 55% fra den forrige uge), så det ser ikke godt ud for Connery & Co., slet ikke taget i betragtning, at det er på fredag, at Bad Boys 2 har premiere - og den skal nok suge biografpublikummet til sig!
De samlede Box Office-tal for weekenden d. 11.-13. juli:
1. The Pirates of the Caribbean, $46.4 mio. (samlet: $70.4m) 2. Det hemmelighedsfulde selskab, $23.2 mio. (samlet: $23.2m) 3. Terminator 3 - Rise of the Machines, $19.6 mio. (samlet: $110.4m) 4. Blondinens hævn 2, $12 mio. (samlet: $62.8m) 5. Finding Nemo, $8.2 mio. (samlet: $290.8m) 6. Charlie's Angels - Uden Hæmninger, $7.3 mio. (samlet: $81.6m) 7. Sinbad, $4.6 mio. (samlet: $19.1m) 8. 28 Days Later, $4.2 mio. (samlet: $28.4m) 9. Hulk, $3.7 mio. (samlet: $124.7m) 10. The Italian Job , $2.7 mio. (samlet: $88.8m)
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Bianca. 17-9-2005 13:39 | Jeg syntes at pirates of the caribbean, er en meget god film, og Orlando Bloom er den bedste, Johnny depp ser heller ikke ringe ud, i den film, men kun i den film, ellers ser han ikke ud af noget særligt. De er begge gode skuespillere, og jer er en stor fan af orlando Bloom. |
|
|
|
|
|